Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 LITTERATURANMÄLAN
håller sin egen åskådning gent emot dessa på ett sådant sätt,
att man icke sällan måste starkt sätta ifråga, om han verkligen
känner hvad Wellhausen lär och i hvilket afseende dennes
uppfattning skiljer sig från den af honom själf företrädda. På sid,
259 f. heter det: »Ud fra det gamle testament selv kan vi
slutte, at det maa ansees forfeilet at betragte denne religion
som en naturreligion ved sin oprindelse, en naturreligion, der
efterhaanden har udviklet sig till en profetisk ogaandsreligion.»
Såvidt sammanhanget visar, tänker förf. på »de lærde af
Wellhausens skole.» Flera uttalanden i afhandlingen gifva osökt
anledning att påpeka, att förf:s uppfattning i detta stycke ej
skiljer sig mycket från dessa lärde. Sid. 48 läser man: »Naar
guddomen (i Israel) opfattedes som hellig, laa deri oprindelig
intet ethisk. Först senere kom det ethiske med. Profeterne
benytter i sine skrifter af og til Jahves hellighet for at
motivere ethiske kraf og begrunder derved at han ikke taaler noget
syndigt i ethisk forstand.» Sid. 52: »Grunden til Jahves og
det helliges utilnærmelighed var ikke, at mennesket var for
ringe og svagt qua skabning, som Ritschl mente. Grunden
dertil er i det gamle testament menneskets synd. Hos f. eks.
Jesaia (6: 3 ff.) kommer kun den moralske syndighed i
betrakt-ning. Men detta var ikke det oprindelige. Oprindelig kom
væsentlig den kultiske renhed i betragtning.» Sid. 70: »Synden
var oprindelig kun af religiøs art, nærmere bestemt var den
overtrædelse af tabubestemmelser. Mange ting var, som seet,
belagt med tabu’s. Det var en forbandelse forbunden ved at
træde disse ting for nær. Ogsaa Israel kendte godt saadanatabu’s.»
På nästa sida anföres som exempel Dom. 17, 1 Sam. 14, 24 ff.
m. fl. Sid 81: »Sin eiendom søgte man at beskytte ved at
udtala en forbandelse over den, den rørte ved dem! Tyveri
blev derved overtrædelse af tabubestæmmelserne. Tyven blev
en forbandet og uren. Oprindelig var tyveri ikke synd i ethisk
forstand (cfr. Dorn. 17:2).» Eller å samma sida: »Udgydt
blod gjorde folket og landet urent. Først efter haanden blev
mord en ethisk synd (cfr. Exod. 2: 11 ff. J. Exod. 21: 20 f.
2 Sam. 21. Gen. 4: 6—16 J. Devt. 21:1—9. Num. 35: 31—34
Po. fi1.)». Sid. 85 säges: »Den synd, som Elis sønner havde
gjort sig skyldige i, synes væsentlig at have været af rituel
art (1 Sam. 2:13—17, 3:14).» Sid 89: »Jahve tog parti for
Israel, selv om det efter vore begreber havde uret. Den
ly-vende Abraham tages i forsvar, den usk}ddige ’Abimelek maa
lide (Gen 20 E). Jakob løi og bedrog, men var dog en Jahves
yndling, medens den i vore øine ofte mere sympathiske Esau
maa træcke det korteste straa. Endog Jakobs list overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
