Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerikansk bibliotekskand. Indtryk fra en studiereise i de Forenede Stater. Föredrag vid S. A. B:s femte årsmöte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De fleste Amerika-reisende fremhæver den dannede amerikaners store
elskværdighet, jeg kan derfor ikke bruke det som et vidnesbyrd om bibliotekenes
forædlende indflydelse naar jeg i saa overordentlig grad mødte den samme
egenskap i bibliotekkredse. Vilde man søke motsætningen, var den ikke vanskelig at
finde, man snublet over den hver gång man skulde passere ind og ut over
grænsen. Jeg tilbragte en het formiddag paa Barge office i New York for at faa mine
papirer i orden og hadde der rik anledning til at studere gjennem snitstypen av
funktionærer. Den virket ikke tiltalende. Den mand det omsider lykkedes mig
at komme i kontakt med, syntes imidlertid at stikke litt av fra de andre. Da
han av mit pas saa min livsstilling og mit hjemsted blev han interesseret og
bemerket at det var synd Kristiania var saa stygt bygget siden den laa i saa vakre
omgivelser. Stockholm derimot var sjelden tiltalende baade hvad bebyggelse og
natur angik. I den videre samtale røbet han adskillig kjendskap til skandinaviske
forhold og forfattere. Paa mit Spørsmaal bemerket han at han aldrig hadde
besøkt Europa men var en ivrig bibliotekbenytter. Nogen dage efter blev jeg
stoppet op av en vaktmand paa broen nedenfor Niagara. Efter at set paa mine
papirer bemerket han at han stod i en viss gjæld til de Skandinaviske land for
deres literatur. Hans yndlingslæsning var Heimskringla, Njaals saga og Gretters
saga. Ogsaa av nyere literatur han læst en del, navnlig svensk. Tegner og
Strindberg hadde han i stor utstrækning læst igjennem paa originalsproget. Det samme
gjaldt Ibsens Per Gynt som han dog ikke forstod meget av. Han citerte til og
med paa norsk et par stygt forvanskede linjer fra scenen i ørkenen. Ogsaa denne
vaktman var amerikaner (kanadier) og hadde aldrig været i Skandinavien, men
var meget glad i at laane bøker fra bibliotekene og var av skandinaviske
omgangsvenner blit stimuleret til at stifte bekjendtskeb med deres literatur.
Det kan være en tilfældighet at jeg stødte paa to slike mænd, men det var
dog litt underlig. Min reise var meget forceret og bragte mig næsten uteliikkende
i berøring med bibliotekfolk.
Jag har netop i disse dage læst Gustaf Hellströms bok »Förenta Staterna och
världsfreden». Han gaar deri bl. a. skarpt i rette med de overfladiske domme
man i Europa gjerne fælder over Amerika og amerikanske forhold. »Allt det,
som har en bärande betydelse för, allt det, som är fundamentalt i amerikanskt
liv, betrakta vi från vår sida av den Atlantiska oceanen med kikarens tjockända.
Allt det däremot, som är tillfälligt och för övrigt ej ens karaktäristiskt enbart för
amerikanskt modernt liv, göres till föremål för mikroskopiska undersökningar.»
Jeg vet ikke om uttalelsen er helt retfærdig, men nogen sandhet indebærer den
dog, ogsaa naar det gjælder europæiske bibliotekfolks syn paa deres amerikanske
kollegers virke. Det er rimilig nok at amerikansk bibliotekutvikling med den rivende
fart den har hat kan fremby momenter som indbyr til kritik. Ogsaa jeg ventet,
op i ait det gode og udmerkede, at finde en del som kunde karakteriseres som
utvekster. Jeg reiste hjem igjen slaat over den enhet og konsekvens som laa over
det hele, og uten en eneste gång at ha set noget som kunde minde om
humbug. Og lignende erfaringer tror jeg at kunne love enhver europæisk
bibliotekmand som reiser ditover med viljen til at være retfærdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
