Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillägg - Rughman, Jonas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Rughman, Jonas.
befordande en dubbel ensidighet, igenom att dels åt
Isländska sagan och sången usurpera en verldshistorisk betydelse,
med åsidosättande eller förvridande af den allmänna
Europeiska historiens tillförlitligare utsagor, dels, med förbiseende
af Norge och Sverige, behandla den med en alltför mägtig
patriotisk omhugsan, — i begge fallen mer än tillbörligt
glömmande den fria ointagna forskningen för en förment
Dansk nationalangelägenhet *). R. blef emellertid utnämnd
*) Jfr Litteraturtidende af P. A. Munch, Christiania 1845, TV:o
1—4, der det heter: De, der i den senere tid i Danmark have syslet
med Udgivelsen og Bearbeidelsen af nordiske Oldskrifter, kåve lagt
altfor megen Vægt paa hiin igrunden tilfældigc Omstændighed, at
Danmark nu for Tiden er Samlingernet Hovedcæde, og derved ere
for-faldne i en Illusion med Hensyn til deres Vigtighed og Betydning
for dette Land. Illusionen bestaaer deri, at de have anseet denne
Literatur som national för Danmark. Vi synes, med andre Ord, især
i det kongel. nordiske Oldskriftselskabs Virksomhed at spore en noget
eensidig dansk Exclusivitet, af det Slags, der ei ret vel kan bestaae
med fuldkommen historisk Liberalitet, og som isærdeleshed i denne
Tid, hvor den nordiske Aand stræber mod sin Frelse og Gjeufödning,
ikke synes at være paa sin Pläds. Enkelte Misligheder ved dets
Præ-stationer vilde have været förebyggede, hvi» man havde givet dets
Virksomhed en mere nordisk (eller om man vil skandinavisk)
charakter, og ikke i dets Organisation sat sig paa et altfor eensidigt dansk
Ståndpunkt. — Vi ville ingenlunde nedsætte Rasks Fortjenester, men
vi troe blot at ban, som alle Genier, igrunden var altfor despotisk
eller stil lede sig paa et altfor overlegeut Ståndpunkt over sit Stof.—
Det er især i Tidskrift och Annaler for nordisk Oldkyndighed, hvor
hiin ovenfor omtaltc txclusive Patriotisme bliver mest kjendelig. Der
aabenbarer sig en Tendents til... tildels ved — vi ville ikke
egentlig sige Fördülgelser, men Tvetydigheder og paa Skruer satte Udtryk
at lade de Danske spille Hovedrollen i alle Nordboernes
Företagen-der. Vi vove saameget dristigere at udtale denne Protest, som vi
vide, at vi her endog have enhver fördomsfri Dansk på vor Side.
Smaalig Nationalstrid mellein Folkene höre ikke længer til
Dagsordenen. — Udenlandske Lærde synes at have mærket Uraad med
Ilen-syn til den danske Eensidiglied i OIdforskniiigcn. Den lærde Kembla
("Ön anglosaxon runes", i B:d 28 af Arcliæologia Brittanica) yttrar:
For mally of the industrions and leanied antiquaries of Scandinavia
I entertain the higliest respcct, and skall be still möre ready to
express it, wlien I fine| tliat (hey give up tlieir Harrow and ludicrous
männer of interpreting tradition for a wider and möre generous
re-coguition of its profound ineaning. Efter anförandet af en mängd
bevis skrifver Munch: Læseren vil af nys anfürte kunne dane sig en
Fnrestilling om den Raskhed, livormed de lærde M.rnd gaae tilværks
i deres historiske Deductioner og Combinationer og hvorledes de
util-börligen tage Phantasien til Hjelp naar det gjælder om at faae det
Resultat, til hvilket de fra Begyndeisen af sigtede, især naar
patriotiskt Hensyn ere med i Spillet. Denne raislige Pliantasi.srgdom er ikke
sjælden hos danske Oldforskere og af disse niaae Oldskriftsselskabets
Lærde nxrmctt henregnes til de patriotisk-cxcluiive Ultraer. Man vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
