Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter Rygte. Han er blødere og som Tydsker mere følsom,
spekulativ udviklet og lidt eensformig, hun derimod er
i
næsten mandig og langt billedrigere, hun kan slet ikke
tænke uden i Billeder. Dog hvor skal vi finde Lede-
iraaden gjennem denne Labyrinth af en Kvindes fan-
tastiske Syner fra Himmel, Jord og Helvede, af hendes
Tanker og Følelser, der snart hvidske som Aanden i Hjerte-
dybet, snart mægtig svulme og bruse? Ikke blot alle Spor
af System fattes men selv enhver nogenlunde sammen-
hængende Udvikling, det gaaer Spring i Spring. Hidtil
er Intet gjort for at oprede Tankegangen; thi Forsøget
i Hammarskolds Philosophiens Historia er saa godt som
Intet. Ved at fordybe os i »Aabenbarelserne« blive vi
dog efterhaanden opmærksomme paa enkelte frugtbare,
altid tilbagevendende Hovedtanker. De bryde ikke lige-
frem med Kirkelæren, de tragte kun efter at aandelig-
gjøre den, men derved er alligevel Bruddet igrunden skeet
her, som hos alle Middelalderens Mystikere. Hendes Be-
undrer, Biskop Alfons, finder i dem en consummatio totius
theologiæ1). Disse Hovedtanker skal jeg stræbe at paa-
vise i det Følgende; men jeg skrider dertil med den
bestemte Følelse, at Birgitta maa lide under Forsøg paa
at klare hendes dæmrende, romantiske Bevidsttued. Det
er at opløse Poesi i Dogmatik. Det Eiendommelige er
nemlig ikke saameget Tanken som dens Indklædning, ikke
Tegningen men Farvespillet, der snart tindrer som Solens
Glød og Giands, snart er mat hensvømmende som det
dæmpede Lys i en Nonnecelle. Den Grundtanke, hvor-
’paa alt Andet hviler, hendes Erkendelsesprincip, er det
samme som Bernhards og Hugos: Kjærligheden; dette er
l) Lagerbring Svea Rikes Hist. 3, 641.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
