- Project Runeberg -  Den hellige Birgitta og Kirken i Norden /
232

(1863) [MARC] Author: Frederik Hammerich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

allerede løselig berørt og skal siden nøiere blive ud-
viklet. »Til det vi elske forvandles vi, ved Kjærlig-
heden lukkes Gud ind’ i Sjælen, idet Han elskes, tænkes
Han som den Evigt-Nærværende, forstaaes og nydes
Han og i Ham Hans Skabning«. Hvor Kjærlighedens
Fylde er, der er ogsaa Erkjendelsens, den, som elsker,,
seer Gud i Alt. Men al Kjærlighed beroer paa en grundig
Adskillelse af den, der elskes, fra den, der elsker. Følelsen
heraf forlader Birgitta aldrig og bevarer hende for den tydske
Mystiks Hang til at gaae under »i det guddommelige, billed—
løse Intet«.
m
Guddommen og dens Væsen, Treenigheden."
Med Anselins Ontologi begynder Skolastikken at op-
stille Beviser for Guds Tilværelse, dette er ikke Mystikkens
Sag. Birgitta har imidlertid lært saameget af den første,
at hun her og der tager smaa Anløb til Beviset, hun har
jo ogsaa Apostelen Paulus til Forgjænger. »Jorden, der
bærer Frugt, og Himlen, der giver Regn, de grønnende
Træer og de blomstrende Urter, alle de tusind Dyr, der
bevares hvert i sin Art, Lyset, der oplyser Alt, maae nød-
vendigvis paatrænge sig Enhver og bære Vidne om en
Skaber og et Forsyn«. Fra det Skabtes Beskuelse, der
fortryller hende, slutter hun til Skaberens Skjønhed. Sam-
vittighedens Stemme, Guds Retfærdigheds og Miskundheds
Aabenbarelser i Historien, Hans Gjerninger ved de Hellige
bevise, at Han er til; paa det Sidste maa hun med sin
historiske Bevidsthed lægge en særegen Vægt. Herren
siger: »Djævelen ræddes og kjender mig for Gud, men
Menneskene see alle.Ting, og dog see de ikke mig, de
have Stær i Øinene«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 23:54:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/birgnord/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free