Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Birgittas Skrifter og Mystik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
»Jeg er den, jeg er«, saaledes hører hun ofte Gud
tale, Han er altsaa den absolut Værende. Som hos Suso
forekommer Billedet af en Cirkel, forat anskueliggjøre
Hans Væsen. »Han er over, udenfor, indeni Alt, holder
Alt og holdes af Intet, det Nærværende, Forbigangne, Til-
kommende er i Ham som i eet Punkt, Tiden forsvinder.
Og da Hans’ Guddom omfatter Alt, er den selv ufattelig«,
thi kun det Endelige lader sig begribe. Det er altsaa for-
masteligt, at ville fatte Ham med Fornuften, og »dog boer
Han i Hjertet, det lille Stykke Kjød«; derved bliver den
mystiske Skuen en Mulighed. Birgitta kjender og nævner
leilighedsviis Guds Egenskaber, som centrale Bestemmelser
opstiller hun, at Han er Dyden (Dygd, virtus), Kjærlig-
heden, Godheden, Sandheden, Magten, Viisdommen, Skjøn-
heden, Miskundheden, Retfærdigheden. Bestemmelsen at
Gud er Kjærlighed, har hun tilfælleds med hele Mystikken,
derimod er det ejendommeligt, naar hun opfatter Ham som
Skjønhed. Men allevegne betoner hun Skjønheden stærkt, hos
Kristus, hos Maria, i Alskabningen, just den var det, der fri-
stede Lucifer. Af og til kan Augustin streife ind paa en saadan
Betragtningsmaade, der dog egenlig hører hjemme hos den
_ •
uægte Dionysius Aeropagita. ’ Gjennem hvilke Mellemled
den saa har forplantet sig til Birgitta, eller om hun muligviis
af sig selv kan være kommen paa den, tør jeg ikke af-
gjøre.
Dette er den æsthetiske Side hos hende, den ethiske
viser en stærk Betoning af Retfærdigheden. Enten hun
taler om Guddommens Væsen eller om Kristus, altid frem-
hæves Miskundheden i Retfærdigheden og Retfærdigheden
i Miskundheden, de to ere i hinanden og ere uadskillelige.
»Saa høit Gud stiger op i sin Retfærdighed, saa dybt ned-
lader Han sig i sin Kjærlighed«. Naar Menneskene skille
i
- -’‘i.
■
- I -
ii.
t
«
■
.■ ?
:I
»
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
