Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Mit følge - Til min far (Da han tok avsked)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godt mot, du vandrer på kirkevej!
Du ber for dine, for mine jeg,
ti bønnen bærer et stykke frem
på vejen mellem de tvenne hjæm.
— I bøjer in; jeg må vidre kjøre,
mens salmen følger fra åpne døre.
— Godt mot! Du hilste på fler æn mig,
skjønt du i skyndingen så det ej.
Vor slægt engang den første var i landet.
I brede bygder på de store gårde
ænnu den sitter; men i tider hårde
vor gren blev bøjet, og dens kår et annet.
Nu rækker atter den mot lyset op
med friske knopper i den myke top:
din kraft har rettet den, din troskaps kilde
har mættet den, in i din aften silde.
Som slægten hviler, mens den kraft skal vinne
og av det dype i sit væsen øse,
og drage til sig hvad som kan forløse
den ævnens fylle, den som kall har inne —
således følte jeg ænnu i dig,
en dump naturmagt som du magtet ej;
den var så stærk, at slægt til slægt vil levne
et stykke uløst av dens dunkle ævne.
I den fallt gnisten av min moders lyse
og varme sjæl; og ægteskapets lykke
blev ej alene eders alders-smykke,
men den vil længe efter døden lyse.
Og hvis vort folk engang vil ret forstå
det hjæmmets billed, i min digtning lå,
den troens, kjærlighedens stille hæder,
da skal det derfor engang ælske eder.
Hvis Norges bonde, som jeg op ham manet
av bygdens arbejd eller sagas rader,
engang vil minnes, — da du også, fader:
ved dig at ælske var det ham jeg anet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
