Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Det rene norske flag I—VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 135
Det deler ej bo med nogen,
det deler ej bord og seng;
dets brudgom er egen vilje;
selv rår det sit hav, sin eng.
Vor broder i øster ærer
vor unge, selvstændige trang.
Han vet, at på den alene
vi vinner vor krans engang.
Han vet, at når ej vi ønsker
i flagget hans farvers bram,
så er det fordi vi ælsker
vor ære høj’re end ham.
Og ingen som selv har ære,
vil venskap av annet slag. ..
vort liv kan vi for ham give;
men ikke en snip av vort flag.
V
Til Sverige!
Ærbødig til dig jeg kommer,
ti fast på dit højsinn jeg tror —
og lægger vor sak frem for dig
i jævne og stille ord:
Hvis, Sverige, d u var den mindre,
var ung i selvstændighed;
i flagget var kommet et mærke,
som trykte dig længre ned,
som sagde, at du, den lille,
var sat ved den størres bord
(ti det betyder jo mærket
for folk på den ganske jord);
ja, hvis det var du — og din frihed,
istedenfor gammel, ung,
og hundreårs savn og vanmagt
i minnet lå ænnu tung,
med furer i folkesjælen
av gammel uret og nød,
med længsler som ej var sikkre,
— og visste hvad det betød;
ja hvis det var du, som skulde
opdrage dit lille folk
til frihedens nye ære,
og gjøre dit flag til tolk...
Mon længre du lot det dele,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
