Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Det rene norske flag I—VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 DIGTE OG SANGE
lot ligge dets ene hegn —
mon ikke du bad om det hele,
det rene selvstændigheds-tegn?
Mon ikke dig selv du sagde:
Jo ældre den andres rang,
jo større hans farvers ære,
des mere lokkende sang!
Og frist ikke den som er fallen
og nylig har rejst sig op;
pek heller med rene mærker
mot ærens højeste top.“
Så talte du, gamle kjæmpe,
hvis du sat i vore hjæm;
ti du kjænner ærens veje,
og vet hvad som fører frem.
Fra atten hundre og fjorten
og intil den seneste dag,
så ofte vi var i vånde
med vor selvstændigheds sag —
der rejste sig mænn i din midte,
som trosset den værste strid,
og talte vor sak højsinnet,
som Torgny i gammel tid.
VI
Svar til gamle Ridderstad
Nej, gjælder det „ridderpligt“, kjære,
i kampen om rene flag —
jeg holder dig højt i ære,
men ... den blir vor egen sag!
Ti nætop fordi vi møter
baktalelsens snefok og rusk,
det „ridderpligt“ er at vriste
av flagget fristelsens fusk.
Den likhed som mærket præker,
er løgn over alle hav;
et stort skandinavisk Sverig,
det holder vi ikke av.
Det „ridderpligt“ er for den lille
at sige: Jeg er ingen del;
selvstændigheds-tegnets ære,
se, den vil jeg have hel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
