Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Det rene norske flag I—VI - Til missjonær Skrefsrud i Santalistan - Post festum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 137
Det „ridderpligta er for den store
at sige: Det falske skin
det gir ingen synderlig ære;
den skal ikke være min.
Det „ridderpligt“ er for begge,
med renskede tegn at gi
blant stridende folk eksempel
på pakt mellem stolte og fri.
TIL MISSJONÆR SKREFSRUD
I SANTALISTAN
Jeg ærer dig, fordi du blev forkastet,
men hørte røsten, og har sejer havt.
Jeg ærer dig, fordi du, ænnu lastet,
med undre svarer av din tro, din kraft.
Jeg ærer dig, fordi du kunde tørste
til åndens gjærning under nød og strid;
jeg ærer dig, fordi du er den første
av Gudbrandsdalens sønner i din tid.
Jeg deler ej din tro, du stærke drømmer;
det skiller ej hvor ånden bærer bud.
Ti alt som stort og ædelt om os strømmer,
det dyrker jeg, fordi jeg dyrker Gud.
POST FESTUM
En mann, belagt med is og sne,
stod op engang ved Ishavs kyster;
den hele jord av bifald ryster,
da den får kjæmpekaren se.
Da kløv en konge til ham op;
i hånden holdt han frem sin orden:
„Den bærer hvær som stor er vorden.“
— Men kjæmpen knurret og sa: „Stop!a
Og kongen skræmt datt ned igjæn;
da tok ja-mæn han på at gråte:
„Min orden blir jo på den måte
forsmådd av just de største mænn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
