Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Post festum - Romsdalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 DIGTE OG SANGE
Å tag den, kjære, tag den hen,
og hjælp mig atter på det tørre;
ti på dit bryst blir ordnen større,
og vi som bærer den, ved den!“ —
Og Ishavs-kjæmpen var for snil,
ti det skal kjæmper ofte være,
de narres av de små desværre.
Han tok den — spotsk vi lo dertil.
Men da krøp alle konger hen
med hvær sin orden for at få den
fornyet og forstørret, så den
gav rang til arme riddersmænn.
Honni soit qui mal y pense . . .
Han ordner fik på tværs og langs.
Men ak, de blev ej større siden —
kun han blev så forbannet liden.
ROMSDALEN
Kom op på dækket! Morgnen er klar, —
ønsker at se om jeg landkjænning har.
For alle de øer! Grønne, kvikke,
og slejpede skjær, som havsalt slikke.
Snart disse, snart hine. De plasker herute
fortrolig, villt, — og opskræmt tute
havfugl omkring os, dale, stige.
Vi er i et rige
med stormvejrs-minner og helt for sig.
Vi er på fiskernes vågsomme vej!
Langt ute æggen og storsej-stimen,
fortæller kaptejnen; just nu på timen
står sejl inover derutefra;
fisket går bra.
Ja, ja — jeg kjænner dem nok igjæn,
Romsdals-båtenes barkede mænn.
De kunde sejle, når det kom an.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
