Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Ottende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 ARNLJOT GELLINE
højt op og højere —
ikke av nogen han så,
ikke av nogen han hørte.
Underligt dunder med fjærne døn,
lydelig latter i lierne,
rullende rop rundt om:
„Grynte hørte jeg grisene mine
långt bort i Gyga.
Fy, for en brandlugt i bærg-åserne!“
Hivdes han så i det højeste træ,
tok sig rask tak og blev hængende;
hivdes så træet, likesom han,
højt op og højere —
ikke av nogen han så,
ikke av nogen han hørte.
Underligt dunder med fjærne døn,
lydelig latter i lierne,
rullende rop rundt om:
„ Gantes vilde
han gamlefar,
Gyga-bæstet,
gav dig så galtene mine.
Inne i lundene
lå han og lo,
lurven!“
Atter han hivdes —; bakkerne
bøjedes bent op og ned,
skyerne sank og var under,
elven gik op og var over
i en grøn dal.
Underligt dunder med fjærne døn,
lydelig latter i lierne,
rullende rop rundt om:
„Her skal jeg hævne
her råder jeg.
Hytt dig nu, havhæst,
i humperne mine!“
Snart var han oppe i dal og elvbund,
snart var han under i bærg og bakke,
hivdes og slængtes,
droges og dængtes, —
men da det ændte,
og synet vændte,
stod han på foten som før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
