Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Arne
- Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANNET KAPITEL
Oppe på Kampen var det, at Arne blev født. Hans mor het
Margit og var eneste barn på plassen Kampen. I sit attende år
blev hun engang sittende for længe efter ved en dans; følget hennes
var gåt fra henne, og da tænkte Margit, at vejen hjæmover blev
like lang for henne, enten hun væntet den dansen over eller ej.
Og således hændte det sig, at Margit blev sittende der, til
spillemannen, Nils skrædder kallet, med ett la felen, som han plejde,
når drikken tok ham, lot andre tralle, trev den vakkreste jænte,
flyttet foten så sikkert som takten i en vise, og hæntet med
støvlehælen hatten av den højeste han så. — „Ho!“ sa han.
Da Margit gik hjæm den kvæll, spillet månen så forunderlig
vakkert på sneen. Kommen op på svalen, hvor hun skulde ligge,
måtte hun ænnu en gang se ut. Hun tok av sig livstykket, men
blev stående med det i hånden. Da følte hun, at hun frøs, drog
til i hast, klædde sig av og puttet sig langt in under fællen. Den
nat drømte Margit om en stor, rød ko, som var kommet borti
akeren. Hun skulde jage den derifra, men alt det hun strævde,
kunde hun ikke komme av flækken; koen stod rolig og åt, til den
blev så rund og mæt, og alt imellem så den bort på henne med
store, tunge øjne.
Næste gang der blev dans i bygden, var Margit der. Hun vilde
lite med at danse den kvæll; hun blev sittende at høre på spillet,
og syntes det henne rart at ikke også andre hadde bedre hug til
det. Men da det led på, rejste spillemannen sig op og vilde
danse. Han gik like bort til Margit Kampen med én gang.
Hun visste næsten ikke av det; men hun danset med Nils
skrædder!
Snart blev det varmere i vejret, og man danset ikke mere.
Den vår tok Margit sig slik av et lite lam som var blet sykt
for dem, at moren næsten syntes det var for meget. „Det er da
bare et lam,“ sa moren. „Ja, men det er sykt,“ sa Margit.
Det var længe siden hun hadde været i kirke; hun unte moren
bedre at gå, sa hun, og nogen måtte være hjæmme. En søndag
ut på sommeren, det var så vakkert i vejret, at højet gjærne
kunde stå det døgn over, sa moren, at nu turde de visst gå begge
to. Margit kunde ikke svare stort til det og klædde sig på; men
da de var kommet så langt at de kunde høre kirkeklokkerne, skar
hun i at gråte. Moren blev likblek; de gik videre, moren foran,
hun efter, hørte prækenen, sang salmerne til den siste, hørte
bønnen med og lot det ringe ut, før de gik. Men da de atter var
kommet hjæm i stuen, tok moren henne mellem begge sine hænder
og sa: „Gjæm ingen ting bort for mig, barnet mit!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:36 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0342.html
