Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNE 341
Der kom atter en vinter; da danset ikke Margit. Men Nils
skrædder spilte, drak mere æn før og svang altid til slut den
vakkreste jænten i laget. Den gang fortaltes det for et visst ord,
at han kunde få hvilken han vilde av bygdens gildeste
gårdmanns-jænter; somme la til, at Eli Bøen selv hadde fridd for sin datter
Birgit, der var syk av kjærlighed til ham.
Men nætop på den tid var det, at der blev båret et barn over
dåben for husmannsjænten på Kampen; det fik navnet Arne, men
Nils skrædder lagdes ut som far.
Samme dags kvæll var Nils i et stort bryllup; der drak han
sig full. Han vilde ikke spille, men danset bestandig og tålte
næppe nogen annen på gulv. Men da han kom bort til Birgit
Bøen og bød henne op, vægret hun sig. Han lo kort, vændte
sig på hælen, og trev fat i den første den beste. Hun holdt imot.
Han så ned; det var en liten sort en som hadde sittet og
nidstirret på ham, og nu var ganske blek. Han bøjde sig let over
henne og hvisket: „Danser du ikke med mig, Karen?“ Hun
svarte ikke. Han spurte en gang til. Da svarte hun — hviskende
som han spurte: „Den dansen kunde gå længer æn jeg vilde.“
— Han drog sig langsomt tilbake, men kommen midt på gulvet
gjorde han et kast og danset nu hallingen alene. Der var ingen
annen som danset; de stod tause og så på.
Siden gik han bort på låven, og der la han sig ned og gråt.
Margit sat hjæmme med den lille gutten. Hun hørte om Nils,
der han for fra dans til dans, så på gutten og gråt, så atter på
ham og var glad. Det første hun lærte gutten, var at sige papa;
men det turde hun ikke, når moren eller bestemoren, som hun
herefter het, kunde sitte i nærheden. Følgen derav var, at det
blev bestemoren som gutten kallte papa. Det kostet Margit meget
at lære ham av med det, og bidrog dette igjæn til, at hun drog
op et tidligt næmme i ham. Han var ikke meget stor, da han
visste at Nils skrædder var hans far, — og kommen i den alder
at det eventyrlige smakte, fik han også vite hvad slags kar Nils
skrædder var. Bestemoren hadde strængt forbudt ændog at nævne
ham; hennes meste idræt var det at få plassen Kampen lagt ut til
gård, så datteren og hennes gut kunde være omsorgsløse. Hun
brukte gårdejerens fattigdom, fik plassen kjøpt, avbetalte hvært år,
og forestod arbejdet som en mann; ti hun hadde været enke i
fjorten år. Kampen var stor og blev utvidet, så den alt nu fødde
fire kjør, seksten sauer, og ejde halvten i en hæst.
Nils skrædder for imidlertid pa bygden. Fortjenesten var tat av
for ham, dels fordi han hadde mindre hug til at skjøtte den, dels
også fordi han ikke var likt som før. Han slog sig da mere på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
