Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 ARNE
han tok den, han kastet og tok den igjæn:
„Farvel, min ven!“
og jublet, mens han sprængte over akkerrenen hen:
„Til Sanktehans
er der latter og dans;
men siden vet jeg lite, om hun flætter sin krans!“
Hun flættet ham én: „hvis du ej forsmår,
av mit gule hår?“
Hun flættet, hun bød ham i ypperlig stund
sin røde munn!
Han tok den, og han fik den, og han rødmede som hun.
Hun flættet en hvit i et liljebånd:
„min højre hånd!“
hun flættet en blodrød i kjærlighed:
„min venstre med.“
Han tok imot dem begge to, men vændte sig derved.
Hun flættet av blomster fra hvær en kant:
„alle dem jeg fant!“
hun sanket, hun flættet og gråt dertil:
„tag dem du vil!“
Han tiede og tok dem kun, men flygtede så vill.
Hun flættet en stor uten farvesans:
„min brudekrans!“
Hun flættede, så fingrene bleve blå:
„sæt du den på.“
Men da hun skulde vænde sig, hun ingensteds ham så.
Hun flættede modig, foruten stans,
på sin brudekrans.
Men nu var det langt over Sanktehans,
ingen blomster fans:
Hun flættet av de blomster, som slet ikke fans!
„Til Sanktehans
er der latter og dans;
men siden vet jeg lite, om hun flætter sin krans.“
Det var vemodet i hans sjæl som gjorde det første
kjærligheds-billede, som gled hen over hans sjæl så mørkt. En dobbelt
længsel: efter at holde av nogen og efter at bli noget stort, fløt
sammen og blev til én. I den tid arbejdet han atter med visen
„Over de høje fjælle“, forandret og sang og tænkte stille ved sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
