Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 EN GLAD GUT
med dig.“ — Øjvind tok på sig og fulgte. Det bar opover mot
Hejdegårdene, samtalen gik godt, men om intet vigtigt; da de var
kommet nær gårdene, bøjde skolemesteren av mot en som lå i
midten, og da de kom længer frem, hørte de rop og lystighed
derifra. „Hvad er her på færde?“ spurte Øjvind. — „Her er
dans,“ sa skolemesteren; „skal vi ikke gå in?“ — „Nej.“ — „Vil
du ikke gå med på en dans, gut?“ — „Nej, ikke ænnu.“ — „Ikke
ænnu? Når da?“ — Han svarte ikke. — „Hvad mener du med
ænnu?“ — Da gutten ikke svarte, sa skolemesteren: „Kom nu,
ikke slikt snak.“ — „Nej, jeg går ikke!“ — Han var meget bestemt,
og dertil bevæget. „At din egen skolemester skal stå her og be
dig gå til dans!“ — Der blev lang taushed. „Er der nogen
derinne som du er rædd for at se!“ — Jeg kan jo ikke vite hvem
som er der.“ — „Men kunde der være nogen?“ —Øjvind tidde.
Da gik skolemesteren like bort til ham, la hånden på hans skulder:
„Er du rædd for at se Marit?“ Øjvind så ned, åndedrættet blev
tungt og kort. „Sig det til mig, du Øjvind.“ — Øjvind tidde. —
„Du er kanske skamfull for at tilstå det, siden du ikke er
konfirmeret; men sig mig det allikevel, du Øjvind, og du skal ikke
angre det.“ — Øjvind så op, men kunde ikke få ordet frem og
gled til side med øjet. — „Du er heller ikke mere glad på det
siste; holder hun mere av andre æn av dig!“ Øjvind tidde
fremdeles, skolemesteren følte sig litt krænket og vændte sig fra ham;
de gik tilbake.
Da de hadde gåt et langt stykke, stanste skolemesteren så vidt,
at Øjvind kom på siden av ham. „Du længes vel efter at bli
konfirmeret?“ sa han. — ,Ja.“ — „Hvad tænker du så at ta dig
for?“ — ,Jeg vilde gjærne in på seminariet.“ — „Og så bli
skolemester?“ — „Nej.“ — „Du synes ikke det er stort nok?“ —
Øjvind tidde. De gik atter et långt stykke. „Når du har været
på seminariet, hvad vil du så?“ — ,Jeg har ikke rigtig tænkt på
det.“ — „Dersom du hadde penger, vilde du nok gjærne kjøpe
dig en gård?“ — ,Ja, men beholde kværnene.“ — „Da er det best
at du tar på agronomskolen.“ — „ Lærer de så meget der som på
seminariet?“ — „Å nej; men de lærer hvad de siden skal bruke.“
— „Får de nummer der også?“ — „Hvorfor spør du så?“ — Jeg
vilde gjærne bli flink.“ — „Det kan du visst bli uten nummer.“
— De gik atter tause, til de så Plassen; der skar lys ut av stuen,
bærget hang sort over nu i vinterkvællen, vandet lå nedenfor med
blank, blinkende is, skogen stod omkring den stille bugt, men uten
sne, månen bar utover og spejlte skogen i isen. „ Her er vakkert
på Plassen,“ sa skolemesteren. Øjvind kunde somme tider se på
den med de øjne hvormed han så, da moren fortalte eventyr, eller
med det syn han hadde, når han rænte i bakken; nu gjorde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
