Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 13
byen blev stormet. Gutter skrek, jænter hvinte, andre gutter ropte
hurra, kjærringer skjændte og kommanderte, politibetjentens store
hund gjødde, og alle byens bikkjer svarte; de som var inne, måtte
ut, ut! — støjen blev så uhyre, at selve amtmannen måtte vænde
sig på sin trap og la disse ord falle: „Der må være noget
på færde."
„Hvad er det?" overfallt man dem med som stod på trapperne,
når man selv kom fra alléerne. — „Ja, hvad er det?" svarte de
som sat på trapperne. — „Kjære, hvad er det?" spurte nu alle,
når nogen kom utover fra midten av byen; men da denne by
ligger i halvmåne om en bugt i makelig bøjning, så varte det
meget længe, før alle mennesker i begge ænder hadde hørt svaret:
„Det er bare Fiskerjænten."
Denne foretagsomme sjæl som var skyttet av en frygtelig mor,
og som var viss på hvær sjømanns forsvar (ti for sådant fik de
altid en fri dram hos moren) hadde i spissen for sin hær av
smågutter overfallt et stort æpletræ i Pedro Ohlsens frugthave.
Slagplanen var følgende: Nogen gutter skulde dra Pedro hen
til forsiden av huset, ved at la hans rosenbusker klaske mot
ruterne; samtidig skulde en ryste træet som stod midt i haven,
og de andre kaste æplerne i alle retninger over gjærdet, ikke for
at stjæle dem — langtfra! — bare for at ha moro. Denne sindrige
plan var samme aften utklækket bak Pedros have; men nu vilde
lykken, at Pedro sat innenfor gjærdet og hørte hvært ord. Noget
før bestemt tid fik han så byens fordrukne politibetjent og hans
store hund in i bakværelset, hvor begge blev trakteret. Da Fisker-
jæntens hårkrull såes over plankeværket, og samtidig en mængde
små fjæs tittet over på alle kanter, lot Pedro hine gavtyver foran
huset klaske hans rosenbusker, alt de orket — han væntet rolig
i bakværelset. Og da alle i haven i stor stillhed var samlet om
træet, og Fiskerjænten barbent og forrevet oppe for at ryste,
sprang bislagdøren op, og Pedro og politibetjenten stormet ut med
stokker og den uhyre hund bakefter! Et forfærdelsens skrik rejste
sig blant gutterne; en flokk småjænter som i al uskyldighed lekte
„sisten" utenfor plankeværket, trodde nogen blev myrdet derinne,
og gav sig til at hvine på det frygteligste; de gutter som var un-
sluppet, ropte hurra, de der ænnu hang på plankeværket, skrek
under stokkens dans, og forat alt skulde være fullstændigt, steg
op av dypet, som altid hvor gutterne skriker, nogen gamle kjær-
ringer og skrek med. Pedro og politibetjenten blev selv forfærdet,
og måtte forhandle med kjærringerne; men imidlertid løp gutterne.
Hunden, som gutterne var mest rædd, satte efter over gjærdet,
— ti dette var noget for ham! — og nu fløj de som ville ænder,
gutterne, jænterne, hunden og skrikene utover al byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
