Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERJÆNTEN 21
munn dirret efter de siste ord; Petra veg tilbake, mere og mere
blek, åpnet døren sagte, og gik sagte ut av huset. Før hun ret
visste derav, var tispecies-seddelen blet til stumper mellem hennes
fingre. Opdagelsen herav forløstes i et utbrudd av harme mot
moren. Men Ødegård måtte intet vite, — jo, han skulde vite
alt! For ham måtte ikke lyves! — Et øjeblik efter stod hun i
hans hjæm, og fortalte ham at moren ingen penger vilde motta,
og at hun i sin harme over at skulle gå tilbake med dem hadde
revet seddelen itu. Hun vilde fortælle mere, men han tok så koldt
imot henne, han bad henne nu gå hjæm, idet han gav henne den
advarsel med at vise sin mor lydighed, selv hvor den fallt tung.
Dette syntes henne dog underligt; ti så meget visste hun, at han
ikke gjorde hvad faren helst vilde! På hjæmvejen brast det løs,
og nætop da møtte hun Pedro Ohlsen. Ham hadde hun i al
denne tid skydd og vilde det samme nu, ti fra ham kom ulykken.
„Hvor har du været?" spurte han og fulgte. „Er noget gåt dig
imot?" Bølgegangen i hennes sinn var så høj, at den kunde kaste
henne hvorhen det skulde være, og ret overtænkt, så forstod hun
ikke hvorfor moren nætop skulde forby henne at omgåes ham;
det var vel et infall, det ene som det annet. „Vet du hvad jeg
har gjort?" sa han næsten ydmyg, da hun var stanset. „Jeg har
kjøpt en sejlbåt til dig; — jeg tænkte du kunde ha lyst til at sejle"
og han lo. Hans godhed, som hadde noget av den fattiges bøn,
kunde nætop nu røre henne; hun nikket—og da fik han travelt,
han hvisket ivrig at hun skulde gå utenom byen i alléen til højre
like til det store, gule nøst; der bakom skulde han komme og
hænte henne; der kunde ingen se det. Hun gik, og han kom,
glad, men ærbødig som et gammelt barn, og tok henne in. De
sejlte en stund rundt i den lette bris, la så til ved en holme hvor
de gjorde båten fast, og steg op. Han hadde forskjelligt godt med
til henne, som han med frygtsom glæde gav henne, og han tok
sin fløjte frem og spilte. Hun glæmte en stund sin sorg ved at
se på hans glæde, og da svake folks glæde gjør vemodig, kom
hun med det samme til at holde av ham.
Efter denne dag hadde hun en ny og stadig hemmelighed for
moren, og dette gik snart over til at holde moren utenfor alt.
Gunlaug spurte ikke; hun trodde helt, til hun engang mis-
trodde helt.
Men også for Ødegård hadde Petra hemmeligheder fra denne
dag; ti hun mottok mange gaver av Pedro Ohlsen. Ej heller
Ødegård spurte, hele undervisningen blev dag for dag holdt på
fjærnere hold. Petra var altså nu delt mellem tre; hos den ene
talte hun ikke om de andre, og hun hadde noget hun dulgte for
hvær især.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
