Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 FISKERJÆNTEN
Men under dette var hun blet voksen, uten selv at vite derav,
og en dag mældte Ødegård henne at hun skulde konfirmeres.
Dette budskap fyllte henne med stor uro; ti hun visste, at med
konfirmationen tok undervisningen slut, og hvad skulde det så bli
til? Moren lot et kvistværelse bygge på sit hus; hun skulde efter
sin konfirmation få eget rum; den uavladelige hamring og ban-
king minte henne smærtelig. Ødegård så henne bli mere og
mere stille, undertiden så han også at hun hadde grått. Religions-
undervisningen gjorde under disse omstændigheder meget intryk,
skjønt Ødegård med stor omhu unveg alt som kunde røre henne.
Av den grunn avsluttet han, en fjorten dages tid før konfirmationen,
undervisningen med den korte besked, at dette var den siste time.
Hermed mente han den siste med ham; ti han vilde nok videre
sørge for henne, men ved andre. Hun blev imidlertid sittende,
der hun sat, blodet veg tilbake, øjnene kunde ikke komme løs,
og uvilkårlig bevæget skyndte han sig at gi en grunn: „Det er
jo ikke alle unge piker som er voksne ved konfirmationen; —
men du føler vel, at sådan er det med dig." Om hun hadde ståt
i skinnet av en stor ild, kunde hun ikke være blet rødere, æn
hun blev ved disse ord; barmen bølget, øjnene så usikkert og
fylltes, og jaget videre skyndte han sig: „Skal vi kanske holde
frem allikevel?" Han visste først bakefter hvad han hadde fore-
slåt; det var urigtigt; han vilde ta det tilbake; men hun løftet
allerede øjnene imot ham, hun sa ikke ja med læberne, men større
kunde det ikke siges. For at unskylle sig for sig selv ved at gi
et påskudd, spurte han: „Der er vel så noget du især ønsker at ta
fat på nu, noget du" — han bøjde sig hen mot henne — „føler
kall for, Petra?" — „Nej!" svarte hun så hurtig at han rødmet
og fallt avkjølet tilbake i sine egne årlange overvejelser; hennes
uvæntede svar hadde vakt dem igjæn.
At der rørte sig noget ejendommeligt i henne, hadde han ikke
tvilt på, like fra hun var barn, og han så henne marschere syn-
gende i spissen for byens guttekompanier. Men jo længer han
underviste henne, desto mindre forstand fik han på hennes be-
gavelse. I hvær rørelse var den tilstede; hvad hun tænkte, hvad
hun vilde, forkynte ånd og legeme, begge på én gang, av magtens
fylle, med skjønhedens blink derover. Men sat i ord, og især i
skrift, blev det kun barnslighed. Hun så ut som lutter fantasi,
men han fornam den rigtignok især som uro. Hun var meget flittig,
men hennes læsning gik mindre ut på at lære æn på at komme
frem; hvad der stod på næste side, sysselsatte henne mest. Hun
hadde religiøs sans, men, som provsten uttrykte sig, „intet anlæg
for et religiøst liv", og Ødegård var ofte bekymret for henne. Nu
stod han nætop ved utgangspunktet; uvilkårlig flyttedes han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
