Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- XIII
- XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og da han løftet sit blik, renset av denne ydmyge følelse, i
luende taknemlighed, da traf han ikke hennes; det var vændt mot
en annen bak ham; der stod hans mor.
Både han og Theresa rejste sig. Han tok uvilkårlig efter sin
mors hænder. Da han fik dem, kysste han dem, sank atter i
knæ og førte dem til sit hode. Hvad hadde han alt gjænnemlevet,
siden han trossende møtte hennes blik ved farens båre!
*
Mansana kom ikke længer i dette hus æn til ingangen. De to
gik tilbake for at ta farvel; han i forvejen nedover. Hvorfor i
forvejen? Fordi han vilde sætte en nøkkel stille in i porten, og
fordi han nede ved havet i al hast og skamfullhed vilde hive en
revolver fra sig. Bak efter sank han ned på en sten, overvældet
av frygt, av lykke, av taknemlighed, av forfærdelse over sig selv
— alt i uopløselig blanding. De to som kom efter, fulgt av
tjeneren med tøjet, så ham sitte nedenfor vejen med hodet i sine
hænder. De gik sammen til jærnbanen.
Han behøvde ikke at høre meget, for at forstå hvorledes dette
møte var kommet i stand. Sardi hadde tilkallt dem; de hadde
søkt Luigi Borghi i den tro at han visste besked om Brandinis,
og at Mansana senere eller tidligere vilde finne frem til disse.
Derfor hadde Luigi været så tappert oprigtig, fordi han visste at
de to allerede var der.
Mansana var blet aldeles taus.
Den vise mor ante uråd og bad om hvile i Neapel, idet hun
foregav at hun selv trængte den. De kom på et hotel som lå av-
sides og stille. Her fik moren ham efter megen motstand i seng.
Og da han ændelig sov, var det som vilde han ikke mere vågne.
Næsten hele den følgende dag gik over. Da han vågnet, fant han
sig ene; han var ør og blev forskrækket, men et par små ting i
rummet minte ham om moren og Theresa; — han la sig atter
tilbake og sov in som et lykkeligt barn. Denne gang dog ikke så
længe; ti sulten vækket ham. Han spiste, men sovnet atter. I
flere dager og nætter sov han næsten uavbrutt. Men da han så
stod op, var han stille. Han trykket sig mer og mer tilbake i
grublende taushed.
Just dette hadde moren væntet.
XIV
Slutningen skal fortælles i et brev fra Theresa Leaney til Man-
sanas mor. Det var dateret fra hennes gods i Ungarn og ikke
længe efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:59 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0193.html
