Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 MAGNHILD
rettere sin plejedatter; ti i noget annet forhold stod de næppe.
Og den unge, bly præst syntes selv meget forskrækket over at
måtte sige dette.
Grong derimot kallte Magnhild en doven, egenkjærlig, fordrings-
full tøs. Hun gad ikke engang binde sine strømper op; det hadde
han selv set. Det håndarbejde hun hadde sat i gang der, var
længst overlatt til en pukkelrygget pike som het Marie, og en
lang en som het Lovise. Magnhild lærte dem en og annen gang
noget nyt, og ikke engang dette skylltes henne selv, men hennes
mann, som fik fat i det på rejser, og drev henne i vej med det
her hjæmme. Skarlie var overhode en dygtig, driftig fyr, som
hadde blåst liv i hele denne dovne, uvidende bygd, kanske også
snytt folk; men lærepenger fik man betale.
Magnhilds bestemmelse? Bah! Han hadde længst opgit alt dette
med bestemmelser. Han hadde for tre år siden i Nordlandene
set en gammel mann som i sin barndom var blet den eneste
reddede av en liten bygd; sneskreden hadde tat de andre. Man-
nen var en stor tosk; han var blet 66 år uten at gjøre en døjt
annet æn at ro, og han døde ifjor på fattigvæsenet. Hvad var så
det for en bestemmelse? Det er de aller færreste som har en
bestemmelse.
Grong var i denne tid i slet lune: han hadde trodd sin be-
gavede søn bestemt til noget; det var alene for hans skyll at han
levde, — og så bestilte gutten ingen annen ting æn at forælske sig!
Men Rønnaug, som ikke kjænte noget til Grongs egen Skjæbne,
blev såre forskrækket over hans hårde dom. Hun kunde heller
ikke få drøfte den med ham; ti han erklærte rent ut at Magnhild
kjedet ham.
Så søkte hun da atter Magnhild selv, men fant henne så for-
holdsløs at det var umuligt at komme henne nær.
Vilde hun holde sit forsæt fast, var altså intet annet at gjøre
æn at liste sig på henne.
I den likegyldigste tone av værden mældte hun så Magnhild en
dag at i overmorgen agtet hun at rejse; Magnhild behøvde ikke
at ta noget videre tøj med; ti stanste de nogensteds, så kunde de
la det kjøpe der. Så gjorde hun selv.
Dette var omtrent klokken 9 om formiddagen, og like til klok-
ken 12 strævde Magnhild med et telegram til sin mann, som
nætop hadde mældt henne at han var kommet til Bergen. Tele-
grammet blev slutteligen dette:
„Rønnaug, gift med den rike Amerikaner Charles Randon, New
York, er her; vil ha mig med på en lang tur.
Magnhild.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
