Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNHILD 249
Hun følte det som forræderi, da hun like på slaget 12 leverte
dette telegram in. Forræderi? Mot hvem? Hun skyllte jo ingen
regnskap. — Imidlertid gik hun bort den eftermiddag, for ikke at
finnes. Der lå et telegram, da hun om kvællen kom tilbake:
„Imorgen med dampskibet hjæmme. Skarlie.“
Rønnaug søkte Magnhild klokken 8 næste morgen: hun vilde
overraske henne med en fullfærdig rejsedragt, som lå i hotellet.
Men der var stængt hos Magnhild. Hun gik rundt og så in ad
sovekammervinduet, hvor et gardin var oppe. Magnhild var ute!
Hun, som Sjælden stod op før klokken 9!
Vel; derhen igjæn klokken 9. Stængt. Kl. 9 1/2. Stængt. Kl.
10 likeledes; siden derhen hvært kvarter, men altid stængt. Da
fik hun mistanke. Og klokken 11 gav hun to gutter god betaling,
forat de skulde stå vakt og mælde henne når Magnhild kom hjæm.
Selv var hun i hotellet og væntet. Klokken blev 1, 2, 3 — intet
bud. — Hun inspicerte sine vakter; alt i orden. Klokken blev 4,
den blev 5. Atter inspektion. Den blev 6; da kom en gut styr-
tende, og Rønnaug med hatten i hånd ned ad trappen imot ham.
Hun fant Magnhild i kjøkkenet. Magnhild hadde så travelt at
Rønnaug ikke kunde få henne i tale. Hun gik uten ophold
mellem kjøkken, gårdsrum, stuer. Hun var også i kjælderen, var
der meget længe. Rønnaug væntet; men da Magnhild aldrig kom
til ro, søkte hun henne i spiskammerset. Hun spurte henne om
hun kunde følge med et øjeblik til hotellet. Magnhild hadde ikke
tid. Hun la nætop smør på en asjet. „For hvem steller du?“ —
„Å —.“ Hun skalv på hånden som holdt skeen; det så Rønnaug.
„Kommer Skarlie med dampskibet — nu?“ Magnhild kunde ikke
sige nej; ti det vilde jo snart ha vist sig at være usant, og derfor
sa hun ja .... „Så har du sendt bud efter ham?“ Magnhild la
skeen fra sig og gik in. Rønnaug efter.
Det kom nu for en dag hvor meget godt, kraftigt Norsk Røn-
naug hadde lært i denne tid, om det æn ikke var rent eller fejl-
frit. Hun spurte først om dette betydde at Skarlie skulde hindre
hennes rejse. Og da Magnhild istedenfor at svare tydde in i
soverummet, gik Rønnaug efter; hun sa, at idag slap hun
henne ikke.
Dette „idag“ fortalte Magnhild at Rønnaug længe hadde hat
lyst på henne. Dersom vinduet som Magnhild nu stod ved,
hadde været noget større, var hun bestemt steget ut av det.
Men før Rønnaug for alvor fik begynne, hændte noget. Fra
gaten hørtes støj og latter og derigjænnem en rasende mannsrøst.
„Og du vil nægte mig at gå til alters, din skinhellige satan?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
