Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 MAGNHILD
Med én gang taushed og derpå brakende latter. Væntelig blev
mannen i det samme grepet og ført væk; hujende, leende stem-
mer, gutters og kjærringers, fallt in og lød fjærnere og fjærnere.
Ingen av de to i kammerset hadde forlatt sin plass. De hadde
begge set ut gjænnem døren mot vinduerne i stuen; men de hadde
også begge vændt sig in igjæn, Magnhild mot haven. Men Røn-
naug var ved denne avbrydelse minnet om Maskin-Marta, som i
hennes tid hadde været ladestedets skræk og jubel. Ikke før var
derfor larmen stanset, så sa hun: „Husker du Maskin-Marta?
Husker du jeg sa dig noget om din mann og henne? — Jeg har
nu spurt mig for, og jeg vet mere. Men det er uværdigt av dig
at leve under tak med en mann som Skarlie.“
Magnhild vændte sig, blek, stolt. „Det kommer mig ikke ved.“
— „Det kommer dig ikke ved? Du sitter i hans hus, æter hans
mat, bærer hans klær og hans navn — det kommer dig ikke
ved?“
Men Magnhild strøk forbi henne in i stuen, uten at værdige
henne et svar. Hun stilte sig ved et av vinduerne til gaten.
,Ja, føler du ikke skammen ved det, Magnhild, så er du dypere
sunket æn jeg tænkte.“
Magnhild hadde nætop lænet hodet mot vindusstolpen. Nu lettet
hun det så vidt at hun kunde se på Rønnaug og smile; så la hun
det ned igjæn. Men det smil jog rødmen op i Rønnaugs kinner;
ti hun følte deres fælles ungdom sammenlignet i det.
„Jeg forstår hvad du tænker .. “ hennes røst dirret .. „og
så ond trodde jeg ikke du var . . skjønt jeg rigtignok straks i
første møte så at jeg hadde tat fejl, da jeg længtes efter dig.“
Men dette syntes henne selv for stærkt, og hun stanste. Det
var jo desuten ikke hennes agt at bryte med Magnhild; tværtom!
— Og så forargedes hun over Magnhild, at hun kunde få henne
til at glæmme sig i den grad! Hadde hun ikke gjort det like fra
begynnelsen? Hvor varmt var hun ikke kommet, og hvor koldt
var hun ikke mottat! Og ut av denne tankerække begynte hun
at tale højt:
„Jeg visste intet skjønnere på jorden æn at få vise dig mit
barn! Jeg hadde jo ingen annen at vise det til. Men du vilde
ikke engang se det — for du vilde ikke for så lite klæ dig om!“
Hun hadde begynt lemfældig; men før hun sluttet, skalv røsten,
og hun fallt i gråt.
Pludselig for Magnhild op av sin stilling og gik — først mot
kjøkkendøren, men der var just Rønnaug — så mot sovekammer-
døren, men husket at det nyttet henne ikke at ty dit, vændte så
om, møtte Rønnaug, visste ikke hvorhen — og tok flugten tilbake
til sin gamle plass.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
