Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORS HÆNDER 335
lagt sig ut for at få vite hvem jeg var. Men før det blev kjænt,
var jeg rejst, og innen en måned var jeg hans hustru. Jeg var
kommet i den manns hænder som gjorde alting helt, og gjorde
det straks. Han var altfor ubehjælpelig til at forstå annet æn ret
frem. Det gik uten hindringer.“
„Men hvad sa folk! Du godeste Gud! Hjalp det far, — jeg
mener i folks omdømme — at du blev hans?“
„Du mener det at han ægtet en hoffrøken?“ Hun smilte.
„Vet du hvordan det lød? Jo, Karl Mander hadde på et møte
bakvasket dronningen, en hoffrøken hadde hørt på, og en måned
efter var hun løpet bort med Karl Mander. Sådan omtrent. Lan-
dets råeste mann hadde hun foretrukket. Sådan lød det.“
„Naturligvis. De har altid ret.“
„Året efter skrev en turist i et blad at han hadde set den for-
lorne hoffrøken i en vaskebalje. Ha, ha! Det var ellers sant.
Du var kommet til, og det var i onnetiden; jeg måtte nok ta i.
Det gjorde vi begge.“
„Mor, mor, hvordan var han hjæmme? Da I kom sammen,
mener jeg? For en herlighed! Det var da vel det mest stor-
artede som er levd på jorden? — Å, mor, hele mit liv må jeg
være dig taknemlig for at du har sparet op dette for mig til nu!
Før hadde jeg ikke forståt det.“
„Ikke sant? Slikt kan umulig fortælles til et barn eller til en
halvvoksen. Men jeg fortæller ikke bare for at fortælle ....
Hvordan vi hadde det sammen, spør du. Tænk dig ham først!
En hengivelses-natur, som var meget lite forståt. Nok av nogen
få og på en vis, men ikke så det frydet en selv. Følgen derav
blev, at når han trodde han fant gjænklang, gav han sig så hen
at han blev til nar. Var det ved et selskap, så drak han sig full,
eller rettere blev drukket full, og slap så sin ubændige natur løs.
Vet du, — jo, jeg vil fortælle dig det! Å!— I et selskap gjorde
en dame (hun er nu gift med kaptejnen her) — hun gjorde sig
til for ham, for at more de andre. Hun var meget kvik, nokså
vittig også, hun lot som hun var aldeles væk i ham, så hun aldrig
kunde høre nok, aldrig få spørge nok, og samtidig listet hun mere
vin i hans glas, hun drak med ham, fik alle til at drikke med
ham.“
— „Gud, mor!“ —
„Vet du hvorledes det ændte? I fjøset. De fik stængt ham in
i fjøset, ham alene. Av raseri fik han slag. — Det var henne
han så gjænnem vinduet, da han stod på talerstolen. Det var da
han blev ædru.“
Mor og datter gik tause.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
