Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÉN DAG 355
Stort mere blev ikke talt; han hadde nætop ståt færdig for at
gå ut, og nu kom svogeren. Han så på hennes gutter ute i sne-
haugen, han så på hennes blomster, piano, noter; han bad så om
at få komme igjæn. Det hele varte næppe fem minutter.
Men noget blev igjæn i hennes forestilling — noget som det
sirlige blonde skjæg utover silkevesten. Stuen var helliget, pianoet,
noterne, stolen han hadde sittet i, ja gulvtæppet han hadde gåt
over; — ændog i hans gang var der hensyn til henne. Hun
kjænte det som medfølelse i hennes Skjæbne, alt han hadde
sagt og gjort.
Hun kunde intet mere ta sig for den dagen; hun sov næppe den
natten. Men det som foregik i henne, var heller intet mindre æn at
flytte noget ut i solen fra fem år tilbake — egentlig fra seks —
flytte det ut som en tar blomster op av kjælderen, der de var
sat hen i vinterdvalen, og bærer dem op igjæn til våren. Her-
under gjorde hun samme bevægelse, visst over tyve ganger: hun
la begge hænder på brystet, den ene håndflaten over den andre,
som for at holde brystet nede; det måtte ikke tale for højt.
Dagen efter gik deres samtale lettere. Gutterne kalltes in.
Efter at ha set på dem en stund sa han: „Der har De noget
reelt, der!“ —
Innen kort var de så gode venner, han og gutterne, at han la
sig på fire og var hæst for dem, og gjorde andre aldeles nye
kunster som de fant forfærdelig morsomme. Og så bød han dem
på en kjøretur til næste dag! Efter et skarpt tøvejr hadde der
nætop fallt en ualmindelig mængde sne; byen var hvit og føret
på ny det ypperste. Før han gik, måtte Ella be om at få koste
ham; gulvtæppet hadde ikke været så rent som det burde. Han
tok kosten fra henne, og gjorde det selv; men han hadde des-
værre ligget på ryggen også, så hun måtte få lov. Hun kostet da
hans fine jakke, gjorde det så let og net; men det blev aldrig
godt nok. Heller ikke foran var han som han burde være, han
måtte ta kosten en gang til; hun stod og så på. Da han var færdig,
bar hun kosten ut i kjøkkenet. „Hvor morsomt at De ænda har
flætten,“ sa han efter henne. Hun blev nokså længe borte, og kom
in igjæn fra en annen kant. Da var han gåt; gutterne sa der var
kommet nogen over efter ham.
Næste formiddag kjøretur. Først ut på eftermiddagen kom de
tilbake; de hadde været inne på Bådshaug, et badested med hotel
og ypperlig restauration, derhen folk også gjærne valfartet om
vinteren. Hans søsters yngste gut var med, og mens alle tre
fulgte hæsten hjæm til „Andresens på hjørnet“, blev Årø stående
i gangen. Aldrig hadde Ella set ham så oprømt; øjnene hadde
det lysende fra sangen, og så talte han, fra han kom, til han gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
