Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÉN DAG 363
Én dag, følte Ella, betalte for tusen. Én dag gjør det samme
som vintervisen fortæller, vugger en træt sommer, dæmper dens
sygdomsspirer, smuldrer mulden for den nye, gjør nerverne stærke
og den mørkeste tid lys. I den samles alle vore lange drømme.
Hvad skulde der ikke blet også av henne, så liten hun var, om
hun hadde fåt mange slike dager? Hvad kunde hun så ikke
blet for gutterne sine?
De kom frem til en lang, hvit bygning mellem to fløjbygninger,
alle av træ. På tunet stod mange slæder med opspænte skjæker;
her var altså flere selskaper kommet. En stallkar tok mot deres
hæst; den tjener som skulde opvarte dem, en Tysker, var straks
ved hånden for at hjælpe dem, og en barhodet mann med jovialt
ansigt kom til; det var Peter Klausson! Han syntes at ha væntet
dem, og vilde ændelig hjælpe Ella av med tøjet. Men han lugtet
av kognak, eller hvad det var; for at bli ham kvit spurte hun
efter det værelse de skulde spise i. De blev vist in i et varmt
koseligt rum med opdækket bord; Årø hjalp henne der av
med tøjet. „Jeg holdt ikke ut Peter Klaussons ånde,“ sa hun.
Da smilte Årø.
„I Amerika har man råd for slikt.“ — „Hvad mener De?“ —
„Man tar noget som gir annen ånde.“ — Litt efter bad han om
unskyldning for at han måtte ordne et og annet. Hun var altså
alene, intil det banket på; det var atter Peter Klausson! Han så
hennes forundring, og smilte: „Vi skal nok spise sammen,“ sa han.
— „Skal vi det?“ Hun så på bordet; der var dækket til fem! —
„Har De nylig hørt noget fra Deres mann?“ — „Nej.“ — Lang
pause. Er Peter Klausson selskap for Aksel Årø? Hennes manns
beste ranglebror? Årø, som bare vil ha det der er ægte? Men
med det samme hun hadde tænkt det, måtte hun medgi at Peter
Klaussons umiddelbare natur var fullkommen sanddru, hvad han
så for resten var.
Tjeneren bar in en kurv med vin, men lukket ikke døren efter
sig, før han utenfra hadde løftet in mere, nemlig champagne i is.
„Skal vi ha så meget vin?“ spurte Ella. — „Jeg ser det,“ svarte
Peter Klausson; han frydet sig synlig. — „Årø drikker jo ikke
vin?“ — „Årø? Han bad mig komme hit idag — jeg så tilfældig
op til ham — og da drak vi den aller fineste kognak, vi to.“ —
— Ella vændte sig mot vinduet, for hun kjænte hun blegnet.
Snart kom Årø in, så beleven og fornem, at Peter Klausson
måtte dra hænderne op av bukserne; han våget næsten ikke at
tale. Årø meddelte at han hadde inviteret Holmbo’s; men nætop
nu hadde de sendt avbud; de tre måtte la sig nøje med hvær-
andres selskap. Han førte Ella til bords. Det viste sig at Årø
var den ælskværdigste, den mest erfarne vært. Han talte Engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
