Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 ÉN DAG
med den tyske tjener, og gav stadig små vink med hensyn til an-
retningen, dækket tjenerens synder, fik småting til at ta sig ut,
— altsammen så en næppe la mærke til det. Samtidig holdt han
en jævn samtale i gang med små anekdoter ifra sit selskapsliv.
Han skjænkte aldrig selv; når han drak, skalv han på hånden.
Også før hadde hun trodd at se han gjorde det; nu pinte
det henne.
Første ret var østers, og derav spiste hun godt; hun var meget
sulten. Men senere kunde hun mindre og mindre følge med; ja
tilsist var det som halsen snøret sig sammen. Hun kunde gjærne
gråte istedenfor at spise og drikke.
Først var det henne ikke rigtig klart hvorfor. Nok at dette var
noget så helt annet æn det hun hadde drømt om; den herlige
dag holdt på at bli til skuffelse. I førstningen tænkte hun: Dette
tar vel engang slut, og så får vi det hyggelig hjæmover igjæn.
Men efterhånden som hans humør steg, blev der vist henne al
tænkelig opmærksomhed, ja hun blev feteret av begge kavalerer
i forening — til hun gjærne kunde skrike. Efter måltidet blev hun
ved Årøs arm ført elegant in i et annet rum, som også var holdt
i beredskap — koseligt, staseligt med piano.
Kaffen servertes straks (med en avec), og umiddelbart efter bad
herrerne om unskyllning, de måtte få røke et øjeblik, det skulde
bare være kort. De gik — og lot henne alene. Dette var nu ikke
engang længer høfligt, — og nu først forstod hun at det ikke var
dagen alene, men Årø, som var blet en annen æn hun hadde
tænkt! Det store mørke fra ballnatten holdt på at dra inover
henne; hun kjæmpet mot, hun rejste sig og gik, vilde ut, som
kunde hun der finne ham igjæn sådan som hun hadde ham i sin
forestilling. Hun søkte tilbake til første rum, fik på sig sit røde
sjal, og var nætop kommet ut på den brede plass foran bygningen,
da tjeneren fra middagen kom efter henne og sa noget på Engelsk
som hun først ikke forstod; hun var nemlig for optat av sit eget
til straks at kunne skifte sprog. Tjeneren fortalte at den ene av
hennes rejsefæller var blet syk; den annen var ikke til at se.
Ænnu da hun forstod ordene, sanste hun ikke hvad det var, men
fulgte ham mekanisk. Undervejs husket hun at Årøs tunge ikke
var helt lydig, da han efter avec’en bad om lov til at gå ut og
røke litt; han hadde da vel ikke fåt slag —!
De gik forbi røkerummet, der i forbifarten syntes fullt — i alle
fall av røk og Jatter. Døren åpnedes til et lite rum ved siden av;
der lå Aksel Årø på sengen; han måtte ha listet sig derin alene
— kanske for at drikke mere. Han hadde nemlig tat med sig in
en liten tyk flaske, som stod på et bord ved sengen. Ovenpå lå
han selv fullt påklædd med slukte øjne, uten ævne eller følelse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
