Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 393
norsk bugt, det er fra et larmende torv om formiddagen at stige
in i en højhvælvet kirke, der intet høres utenfra; ej heller en lyd
innenfor uten hans egne steg. Helligt helligt, renselse, hensynken,
andagt — men i en lysning og frihed som ingen kirke ejer. Det
forhenværende viger bort, og derved tiden overhode. Han var
her som hadde han været her også igår og iforgårs. Utenfor her
visste ingen om ham.
Ubeskrivelig ved stemningsfyllen han derved seg in i; aldrig
hadde han sittet i en rikere! Et nyt sætt fornemmelser, skjøn-
hedsintryk fra barndommen, aldeles glæmt eller anderledes husket!
de kom glidende in mot ham, de talte til ham som gjænkjænnende
glade ånder.
En ny sort fjæll-linjer, en gammel kjær lugt, farver som stod
mot hværandre på en uanet måte, en himmel som visstnok var
nærmere, men dog mere tilbakeholdende; lysvirkningen i koldere
æmner, men lettere, finere. Ingensteds en bred flate, en ændeløs
fortsættelse; nej, mangeartet, mangetegnet, stutt, avbrutt, uroligt,
derved enestående friskt, han vilde sige oprørsk.
Mere og mere fløt det sammen med hans minner og ham selv;
han hadde natur for dette! Efter hvært åretak hvilte han; følte
sig hvær gang som i et fang. Båten løp dypere in, han brydde
sig ikke om hvorhen ... da han derinnefra hørte åretak som ikke
var gjænlyd av hans; de fulgte sikkert, det ene på det andre.
Han vændte sig. —
— Oppe på altanen kom nætop fru Kås ut med sin ypperlige
dobbeltkikkert. Hun hadde drukket kaffe, og glædet sig til at se
ut over bugt og holmer og hav; Rafael var alt i båt, så man.
Derborte, ja der var han; — hun satte kikkerten for, i det øjeblik
en hvitmalt båt gled frem mot hans tjærebredde brune. Den hvit-
malte roddes av en dame i lys kjole ... grand dieu, er her damer,
her også! Rafael holdt stille, d. v. s. begge holdt årerne oppe,
mens båtene gled forbi hværandre ...
Fru Kås ser damens stærke hals under mørkt hår; men en
storbræmmet stråhat er sat således på at hun ikke ser hennes
ansigt; den står jo næsten bent op og ned. Der slår Rafael sine
årer i vandet og andøver frem efter henne, og hun slår sine årer
i vandet og andøver imot ham. Kjænner de da hværandre ...?
Straks de påny er side om side, slår Rafael hånden i hennes båt
og haler den nærmere, og der gir han henne hånden, og hun
tar mot den! Fru Kås ser Rafael i halvansigt, og det så tydelig
at hun følger læberne; han ler! Hatten skjuler fremdeles damens
ansigt, men hennes yppige bryst ser hun, og en kraftfull arm ser
hun stikke frem av halværmet. Deres hænder slipper ikke; nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
