Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det avgjørende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 MARY
Da hun rejste sig i sin sorte dragt, blek og tungøjet under det
røde hår, syntes Margrete Røy at hun var sorgens eget billede,
det skjønneste som kunde tænkes. Der var højtidsro over hen-
nes væsen. Hun talte så sagte som stormen utenfor tillot.
„Jeg føler De agter en annens sorg. Jeg er også sikker på at
De er taus.“ — „Det er jeg.“ — Det varte en stund før Mary
sa: „Hvem er Jørgen Thiis?“ — „Hvem han er —?“
„Av flere grunner går jeg ut fra at De kan si mig det.“ —
Jeg må dog først spørge: Er De ikke forlovet med Jørgen Thiis?“
— „Nej.“ — „Det har man sagt.“ — Mary tidde. — „Ja, har
De heller ikke været forlovet med ham?“ — „Jo.“ — Da sa
Margrete fort og glad: „Men De har slåt op med ham?“ — Mary
nikket. — „Det vil glæde mange; ti Jørgen Thiis er Dem ikke
værdig.“ Det lot ikke til at undre Mary. „De vet noget,“ spurte
hun. — „En kvinnelæge, frøken, vet mere æn hun kan fortælle.“
— „Men jeg tror dog han ælsket mig,“ sa Mary for at unskylle
sig selv. — „Det så vi alle,“ svarte Margrete. „Han ælsket visst
Dem højere æn nogen før.“ Og hun la til: „Det var ikke under-
ligt. . . . Men inne i Kristiania har jeg kjænt en ung, søt pike,
som den gang var hans eneste! Hun blev rørt over det, og da
de ikke kunde gifte sig, gav hun sig hen til ham.“ — „Hvad
gjorde hun?“ Mary skræmtes op; hadde hun hørt rigtig? Det
stormet så utenfor at det blev besværligt at høre. Margrete gjæn-
tok tydelig og betonende: „Hun var en varmhjærtet en, som
trodde det var rigtigt at hun var hans eneste.“ — „De kunde
ikke gifte sig?“ — „De kunde ikke gifte sig. Så gav hun sig hen
til ham.“
Mary for op; men blev stående. Hun hadde villet sagt noget;
men holdt inne.
„Bliv ikke så forskrækket, frøken, dette er ikke så sjældent.“
Ved den oplysning var det som Mary fallt ned i et lavere num-
mer. Hun satte sig langsomt igjæn. „De har visst ikke nogen
livserfaring om sådant, frøken.“ — Mary rystet på hodet. — „Så
undrer det mig at De blev fri Jørgen Thiis i tide; han er erfaren.“
— Mary svarte intet. „Vi tænkte at dere var blet gift før høsten
kom. Især da Deres far og fru Dawes blev syke.“ — „Det vilde
vi også, men det viste sig umuligt.“
Margrete kunde ikke utgrunne hvad som stak under dette gåte-
fulle svar. Men hun sa med granskende øjne: „Da vokste vel
hans attrå betydelig?“ — Det skalv i Mary; men hun betvang
det. „De synes at kjænne ham?“ — Margrete betænkte sig litt:
„Ja,“ sa hun, „jeg er jo ældre æn Dem — æn ham også. Men,
skam at si, i Kristiania blev jeg nokså forgapet i ham, jeg med.
Det opdaget han — og forsøkte sig.“ Hun lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
