Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - III. En tale - II. Pa „bærget“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Om vi ænda har a di pengene?“ lo Marit. „Ja, det var da
lik’se’ det? Det vesle barnet kan da vel inte alt ha brukt op
dem, lel?“ Hun lo og fik atter fat i krushodet og drog det frem;
men barnet gled straks bakom igjæn.
„Er barnet ikke meget i vejen, når du er alene og skal
arbejde?“
„Ånej da. Vi tar d’inte så nøje, vi da. Det får nu sitte der
da,“ sa hun og vændte sig halvt for at se leende ned på barnet
der bak sig.
„Er hun let at stelle? Er hun ikke sint?“
„Å, så passe,“ lo Marit; „ellers er hu nå morosam også,
stakkar;“ nu drog hun henne frem med magt; men den lille
spænte imot. „Å, vær nå inte så fjåset!“
Men Tomasine brydde sig ikke om at komme i nærmere be-
røring med barnet, rejste sig derfor og så sig om i stuen. Skor-
stenen var længst inne i kroken mot kammerset; her ved vinduet
stod bordet med levninger efter frokosten; en kaffekop, en mælke-
kop med grøtstykker i. På væggen midt imot dem, altså mellem
skorstenen og den væg hvorpå døren var, hang nogen daguerro-
typier, og et par skilderier var fastspikret. Daguerrotypierne
foiestilte vel Aslaksen og Petrea — fru Rendalen for over dem
uten at se —; skilderierne var, det ene et stort skib for fulle sejl,
det andre Frankrikes nye kejser og kejserinne. Henne hadde
Tomasine ænnu ikke set noget billede av, så hun gik hen til dette.
Kejseren sat med en stor næse og præsenterte 24 år eller derom-
kring, og hun var halvnaken, men var allikevel en meget uskyldig
liten pike på ikke 16 år.
„Å, d’er slikt dem farer med å sæller,“ forklarte Marit. ,Je
syntes det var morosamt å ha henner au; for hu va lissom inte
fødd te det. — Ja, inte han heller da.“
Tomasine, som nu var kommet foran den åpne dør, spurte:
„Men Gud bevare mig, hvad er dette for et barn, som bestandig
skriker?“
Marit lo: „Å, d’er Lars Tobiassens gut, det.“
„Han gjør inte an’t æn skriker, han,“ hørtes pludselig den lille
bakom skjørterne på mormoren; hun var kommet helt frem i sin
iver. Men forfærdet over sin egen røst stak hun nu hodet in i
skjørterne.
„Kjænner frua Lars Tobiassen?“ spurte Marit.
Tomasine blev opmærksom. „Nej. Hvad er han?“
„D’er inte godt å si det,“ svarte Marit; „for han er så mange
slag. Han er nå svær te å drekke, da. Nå sistpå er’n blet slagter.
For dem sier det ska inte ska’ noe i den professjonen.....Har
frua aldrig set’n?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
