Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - IV. Generalstaben - IV. På trappen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
halsen på ham og stortute. Alt han hadde holdt tilbake, da han
så sin mor, vilde også nu frem. Karis urokkelige tillid til ham
var det stærkeste han hadde utenom sig selv. Ænnu i dette øje-
blik var den der; han så den bak hans bekymring akkurat som
lysstrømmen bak hans hode og krop der i døren; for mellem dem
var mørke. „Nej, kjære Karl, ikke ikvæll; jeg er så træt.“ —
Langsomt, uhørlig drog Karl sine lange ben in igjæn og døren til
efter sig; låsomdrejningen var så tysst, så tysst.
Tomas gik uopholdelig i seng, sovnet straks og sov i et eneste
rundt. Da han vågnet, og han rejste sig og så på klokken, var
den over otte.
For denne bevissthed om en lang, sund søvn veg smærten fra
igår, som straks var strømmet til. Der kan umulig være så meget
i vejen som jeg igår trodde, når jeg ikke er klejnere æn som så!
Han sprang op. Her må være annen livsgjærning spart for mig
æn denne her — hvis det ikke er denne. Han klædde sig i en
fart, og blev imens enig med sig selv om at han vilde ta sig en
tur på nogen dager. Han vilde overveje og — være alene, mens
han overvejde. Dette var al den besked hans mor fik, da hun
kom in til ham, da han sat og spiste frokost. Han bad Karl hil-
set, og rejste klokken 10.
Det var henne ikke bare ukjært. Overgangene i ham er så brå,
tænkte hun; — kanske han kommer igjæn som en annen æn han
rejser. Hans grunnsvakhed, at tale og handle ut av stemninger,
gav henne dette blik, dette spørsmålstegn til alt han sa; — han
fik det nu også.
Han hadet det.
Denne gang tok hun dog fejl; han kom igjæn omtrent den
samme han rejste; kun mærket hun, første gang hun talte med
ham, at han var litt forbittret på lærerinnerne; utaknemlige asen“,
kallte han dem; — „han hadde lært dem mer æn det stod i noget
menneskes magt som ikke hadde gjort hans rejser, hans erfarin-
ger, og hadde hans læsning. Han vilde ikke ha med dem at
skaffe!“ — Når han møtte dem, pinte han dem med elegant høf-
lighed. Det moret ham; han var rent ut grusom med dem. Under-
visningen optok han som før — med untagelse av sangen, som
gik over til Nora, der altså nu var både lærer og elev. Han for-
sikkret hun hadde lærergaver av første rang.
Kanske kunde han interessere sig for skolen igjæn, tænkte Karl,
hvis den helt igjænnem fik andre lærerinner! Han talte til fru
Rendalen om dette. Hun skulde forsigtig undersøke det, og be-
gynte med at tale med Tomas om det observatorium de så smått
hadde forberedt i tårnet; de hadde måttet stanse av pengemangel.
Til næste sommer trodde hun at kunne ha råd til at gå i vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
