Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - IV. Jaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Så sat hun dagen efter på den bakerste bænk i kirken. Karl
Vangen hadde møtt henne og hilst og sagt det var bra at hun
skulde komme op til dem igjæn og hjælpe fru Rendalen.
På grunn av disse ord hadde hun valgt den aller bakerste
bænk; hun var ikke viss på hun ikke kom til at gråte.
Men det gjorde hun ikke. Der var noget kjøligt ved kirken og
stillheden og menneskene; det var ikke som ute sommerdag.
Desuten, da Karl Vangen gik op på stolen og begynte sin bøn,
var det den fra hennes første dag på skolen, den om at møtes
— næsten ord til annet den! Og det generte henne. At også en
bøn av Karl Vangen var en lekse fra før.
Dette lille træf optok henne, så hun fulgte ikke med. Hun
hørte at prækenen handlet om omvændelse; og at Karl Vangen,
som han altid brukte, belyste hvad han sa, med eksempler fra
livet. Men hun kjænte disse eksempler fra skolen, hvært et.
Da vaktes hun ved navnet John Wesley. Dennes omvæn-
delse, mente Vangen, var den grundigste, den i hvært stadium
fyldigste han kjænte. Han fortalte den og gik så over til at
nævne eksempler på de brå omvændelser, således et par ved
Wesley selv. Andre naturer, annen fortid, annen kunskap, annen
sort frygt.
Men om disse hurtige omvændelser vilde han særskilt tale idag.
Han hadde kjænt en ung pike med brænnende længsel efter nåde
over sin synd, den hun ikke kunde få; — intil hun en dag
så Rubens’ billede av korsfæstelsen og Maria Magdalena i langt,
løst hår ved korsets fot. Maria Magdalena vilde hun være! Og
straks det lyktes henne at tænke sig selv ved korsets fot i
Maria Magdalenas sted, i den grad tænke det, at det var hun og
ingen annen som lå der — straks fik hun visshed for at for
henne var Jesus korsfæste!; hennes synder var tilgit. Hun
grepes av en stor, stor jubel. — Flere slike eksempler kjænte taleren,
især fra kvinner. De hadde så ihærdig klamret sig ved en enkelt
begivenhed i Jesu liv, et enkelt ord av ham, noget enkelt i nådens
mysterium — stirret på det, til det gav virkning av et stort lys,
salig beskuelse. Alt blev dem fra den stund klart, deres synd tat
bort; deres vilje fik fra den dag og time frejdigt mot.
Mere hørte Tora ikke; aller minst, at det nætop var imot det
Vangen vilde tale.
På stedet var hun ifærd med at gjøre et forsøk! Hans altfor
kjænte røst surret videre, alle omkring henne og selve stedet
domnet av fra henne; ... hun så Jesus på korset i et fremmed
landskap med jagende sorte skyer over; hvær høj, hvær dal,
hvært træ i slør og sorg. Hun så hans øjne segne i, hans bryst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
