Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - III. Opgjør inad; fredsforslag utad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Stockholm, og Rendalen tilbød sig at rejse med Tora dithen uop-
holdelig. Fürst skulde tvinges til at ægte henne. Naturligvis ikke,
forat hun skulde leve sammen med en slik skurk, men for at få
hans navn til barnet og underhold til henne selv, så hun kunde
lære noget og sørge for sit barn. Om Rendalen skulde gå rundt
til Fürsts foresatte, ja like til kongen — han vilde innestå for at
uslingen skulde gjøre sin pligt. Ingen av de inviede, aller minst
moren, tvilte et øjeblik. En varm, frodig luft, en optimistisk stem-
ning bredte sig.
Den stakkars Tora hadde fra begynnelsen funnet Rendalens
forslag motbydeligt. Den avgjørende grunn til at gi efter var hen-
synet til skolen og hennes venne-ring, at en så liten skygge som
muligt skulde falle over begge. Man var skånsom nok til ikke at
nævne det; men det nævnte sig selv.
Bare i ett blev Rendalens plan ændret; fru Rendalen måtte
rejse og ikke han; — det kunde ha hat følger man ikke var
tjent med.
To dager efter at planen var unfanget, tre dager efter den vold-
somt avbrutte forelæsning rejste de.
Den siste dags eftermiddag blev fru Rendalen med én gang
mismodig. Man visste at der hadde været noget i vejen med
pengene — men det hændte jo ofte deroppe — og just nu var det
klaret; desuagtet løftet tåkerne sig ikke. Rendalen gik efter henne,
og vilde vite hvad det var. Et par ganger ungik hun ham ved
påskudd; men da han holdt henne fast, måtte hun rykke ut med
at hun umulig kunde sige det; det var en annens hemmelighed
— ikke Toras, skyndte hun sig at føje til. „Bruk dine egne øjne,
så slipper du at friste mig!“
Og han brukte sine egne øjne både på mennesker og dyr; men
det var ham aldeles umuligt at begripe hvorfra moren hæntet sin
forstemning. Hun rejste med sin hemmelighed. Han gik bakefter
rundt og spurte de andre; alle var de like dumme.
I byen vakte det opsigt at fru Rendalen på denne årstid og
midt i den travleste skole tok til — Stockholm. Og, når hun
trængte følge, at hun valgte Tora Holm, som var syk. Tora
Holms mor fortalte stolt at datteren muligens ikke kom tilbake;
viste nemlig Stockholm sig at være det rette sted, skulde hun der
„fortsætte sine studier“. — Alle hadde hørt at Toras ævner var
ualmindelige, så dette fant man ret rimeligt.
Fru Rendalen hadde været oppe hos amtmann Tue og talt med
ham og hustru om Nora. Efter hennes skjøn var Nora selvskrevet
for undervisning og for at styre. Hun var mindre vigtig også, jo
mere ansvar hun fik, og da heller ikke lunefull. Fru Rendalen
spurte om Nora ikke kunde flytte over på skolen, og nu for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
