Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - III. Opgjør inad; fredsforslag utad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 199
første i hennes fravær ta overopsyn med hus og pensjon, stå for
kasse og bøker. Senere gå tilhånde — kanske også utdanne sig
videre for skolefaget.
Dertil gav begge forældrene ubetinget og straks sit samtykke;
de hadde nøjagtig samme opfatning av henne som fru Rendalen,
Faren føjde smilende til at hun syntes ikke at ha nogen sans for
at forælske sig. „Nej,“ mente moren glad; „hun har intet kall for
ægteskap.“
Der oppe i hus og pensjon fant man det jo underligt at den
yngste lærerinnen, elev i forrige skoleår, blev sat over dem. Men
det var virkelig sant at nu viste Nora sine beste egenskaper; hun
var grej, snarrådig og utrolig hjælpsom.
Med Rendalen kom hun godt ut av det; han syntes at finne
behag i at tale med henne. „Tale med“ er ikke det rette ord;
han talte, og hun hørte. Men han gjorde jo aldrig anderledes;
han plejde at gå, når de andre skulde til.
Skjønt ikke fullt tredve år gammel, la han sig efterhånden snur-
rige vaner til; men hvær stod som tegn over noget i hans ut-
vikling. Mon ikke den at han løp sin vej fra forhandling, også
oprindelig hadde sin grunn i en række sørgelige erfaringer? Nu
kjæmpet han ærlig med det raseri som visse ting, visse navn
satte ham i. Følgen var, at hvær gang han tok sig i det og holdt
inne, harket han, som hadde han fåt det i vrangstrupen. Blev det
altfor galt, spyttet han også hastig to, tre ganger med sammen-
knepne læber — intet synligt spyt, i det højeste en fin regn, et
usynligt strålestøv.
Tinka gjorde det uforlignelig efter. Hun satte et ansigt op —
for mindre ting, som hadde hun tat for meget sennep, for større,
som hadde hun slukt grønsåpe, vændte hodet og harket kattens
tør-hark. Lot hun også som hun spyttet, da var det med fornem
fjærnhed av mange mil. Snart kunde alle elever det; der var
intet de kunde bedre.
På skolen var Tomas Rendalen, nu som i den første tid efter
han kom hjæm, bare lyst og liv; utrolig opfinsom for at få en
ting klar, ofte henrivende. Rigtignok blev han atter lærerinnerne
til et plageris; det er sant; men der var ingen grunn længer til-
stede for at misforstå ham, skjønt de mangen gang svedte angstens
sved, når han begynte at blande sig in. Det gik an at gå til ham
og tale med ham om det, og da var han uimotståelig ælskværdig;
— men derfor hørte det ikke op. Den ujævne behandling av
barnene og av samme sak i forskjellig stemning blev desværre
også ved; men det skedde umiddelbart, og dette og det absolut
retfærdige i hans sinn, og fremfor alt den åpenhed hvormed han
bad om forladelse, når han var blet overbevist, rettet på det meste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
