Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - III. Opgjør inad; fredsforslag utad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Miss Hall måtte inrømme at hun hadde set for strængt på denne
hans uforbederlige svakhed — som på flere andre. Ti selv ildtil-
bedere måtte inrømme at han var ikke fullkommen. Således når
han med flere klasser foran sig i fysik gav sig til at skjære et
ansigt ut i disken som et tilfælde hadde begynt på ... og en stund
efter raste som en Tyrk, fordi en liten pike hadde skåret et bitte
lite navn i sin pult! „Trodde hun det var slikt en skulde foreta
sig på skolen? Tænkte hun pultene var til at skjæres op?“
Fru Rendalen mældte fra Stockholm at Fürst var fraværende,
men kom igjæn om nogen dager; altså måtte de vænte. Tiden
skulde brukes til at få Tora insat hos en bra familie og under-
søke betingelserne for undervisning.
Rejsen hadde de tat overlangs; tross årstiden hadde den frisket
dem, likesom nu opholdet i Stockholm! Brevet var fullt av håb;
Tora tok sig op for hvær dag.
Rendalen var henrykt; den som ikke kjænte ham, skulde tro
at han betragtet Toras ulykke som den største lykke. „Der kan
man se!“ ropte han glad, når han traf en av de inviede. Hvad
han mente dermed, var ikke altid godt at vite.
Men det gav et farligt støt til hans og de andres sejerssikker-
hed, da det rygte spredtes i byen at Niels Fürst var forlovet! Og
med hvem? Med „eders tro veninne, eders evig taknemmelige:
Milla Engel“.
Rygtet skrev sig fra Anton Døsen, Niels Fürst’s beste ven. Han
gav det ikke ut for mere æn en formodning; men han trodde
han var sikker. Slægten på begge sider forholdt sig diplomatisk;
„den kjænte ikke til det“.
Man skulde ha set „foreningens“ medlemmer, når de møttes i
de dager! Fremfor alle Tinka Hansen, når hun højtidelig åpnet
protokollen og synte dem Millas navn! Derpå kunde hun avlægge
ed, at med „absolut usædelig“ hadde alle tænkt på Niels Fürst.
Milla hadde været blant de strængeste. Hennes mors legat gjorde
det også selvfølgeligt. — Nej, forlovelsen var umulig! Man kunde
ikke tænke så slet om henne; det vilde være troløshed både mot
levende og døde.
Millas forskjellige brev til Nora fra Paris blev nu læst op igjæn.
Hun bodde sammen med en amerikansk dame hos en fransk
familie, som hadde lidt mange tap, men som hadde fornem slægt
og omgang. Hun levde i legitimistisk luft, dog ikke av den
strængeste; hun beholdt lejlighed og lyst til at beundre alt „fint“,
uavhængig av religion og politik; alt på moden, alt av talent eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
