Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I skoledagene - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til moster, der skulde han så til at fortælle; ikke ut hovedporten
og ned på storgata, der gik mange folk, og han, som gråt så.
Nej, han måtte finne det lille smuget som Josefine hadde fåt i
stand til ham, og som hun hjalp ham ut igjænnem hvær
eftermiddag, uten at gutterne så det.
Veden stod opstablet mot naboens plankeværk; men til højre
lænet den sig op til et skur, og in i dette sprang Ole. Han løste
to bord i væggen som vændte ut mot vedstablerne, krøp imellem
dem, lukket så efter sig. Dette kunststykke kunde ikke være
gjort, uten at der var frit rum på den andre siden, og det var
der ved hjælp av et stort naturhinder i form av en sten der var
højere æn gutten, men stod et stykke fra væggen. Hadde stenen
ikke været der, så hadde det annet vedlag lænet sig op til det
første og rent stængt av; nu blev der frit rum på begge stenens
ænder såvel som ovenpå den. Her hadde barnene laget sig stuer,
en på hvær side og en på stenen; den borterste var den
bekvemmeste; der var et brætt til at sitte på, og når det var fæstet
i stablerne på begge sider, kunde barnene så vidt komme forbi
hværandre. Ovenover sig hadde de lagt bord og ovenpå dem igjæn
ved, således at ingen fattet mistanke; barnene hadde hat et helt
arbejd. Videre lyst var der jo ikke; men det hørte til for at gjøre
det hyggeligt. Her fortalte hun ham om Spanien, og han henne
om missjonærernes eventyr; hun ham om tyrefægtninger, han
henne om kampe med tigrer, løver, slanger, om forfærdelige
cykloner og skypumper, om ville aper og menneskeætere: hans
fortællinger hadde efterhånden tat luven fra hennes; både var de
stærkere, og de hadde et bestemt mål; hun levde av minner, han
av alt hans fantasi kunde krafse sammen, og selv vilde han midt
op i det. Så længe og så glødende skildret han, til hun også vilde
med! Først sendte hun ut nogen forsigtige spørsmål, om det
også gik an at kvinner blev missjonærer. Det visste han dog ikke;
det var visst bare mannsarbejd det; men de kunde få lov til
at være missjonærernes koner. Så spurte hun om missjonærerne
var gift; han tok det nærmest som et dogmatisk spørsmål, og
svarte at han engang hadde hørt sin far forhandle det; på et møte
var der en som tvilte på det, for Paulus måtte jo kalles den første
missjonær og den største også, og han var ikke gift, ja han roste
sig av ikke at være det; men far hadde svart at Paulus trodde
Jesus skulde komme igjæn en av dagene, så han måtte skynde
sig omkring, det forteste han kunde, og fortælle det, så folk kunde
holde sig færdig. Men missjonærerne nutildags, de skulde nætop
leve på samme pletten, de, og da måtte der nok koner til. Selv
hadde han læst om missjonærkoner som holdt skoler for små
svarte unger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
