Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I ungdomen - II. Næste par ut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ GUDS VEJE 309
Marie til videre at overtale henne og til selv at følge med. Æn-
delig gik også det. Herefter var de et par ganger som snarest
på hans rum, en enkelt også på Rendalens, men altid et ube-
stemmeligt frem og tilbake, om hvad hun vilde gjøre, og altid i
stor fortvilelse. Hun skræmtes også for selve rejsen; tænk, at
dra alene til Amerika! Og alene fra New York til Madison;
det var det værste av alt! Umuligt, aldeles umuligt! Marie vilde
gjærne rejse med; Kallem lovte også henne billet; men på ingen
måte kunde begge forlate barnene; nej, det var urigtigt bare at
tænke på sådant. Så skulde Marie bli til barnene var vel for-
sørget.
Skulde hun selv rejse, måtte hun ta ombord, uten at nogen
visste det; altså måtte det nødvendigste som hun skulde ha med
på rejsen, kjøpes; men dette måtte selvfølgelig omhyggelig forbe-
redes. Her væntet han atter motstand; men så barnagtig var hun
ænnu, at før noget bestemt var avgjort om selve rejsen, fik han
narret henne til at gjøre inkjøp av rejsegarderobe; dette moret
henne nemlig. Dersom han nu kunde få tale med henne længe
eller bare en stund hvær dag; — men hun var til det yderste
varsom. Så skrev han hele alner brev; hun turde ikke svare,
hun trodde sig overvåket av tanten og Nordlandsjænten; men da
brevene talte til henne av al hans kjærligheds magt — og da de
også brukte kjærlighedens list, idet de la an på hennes fantasi,
utrettet de mere æn møterne. Det skylltes den slu Marie at disse
brev nådde frem; hun var både tantens og Nordlandsjæntens
mester. Så længe disse underhandlinger stod på og holdt hans
kræfter spænt, levde Kallem for intet annet. Ihærdighed øker
vort mot; og da kabel-telegrammet ændelig kom med „ja“, våget
han at utkaste en dristig plan. Den bestod i at gjøre alt færdigt
til næste gang den store engelske damper gik, og ikke sige ett
ord til henne selv, bare sikkre sig at hun den dag hadde et på-
skudd til at gå tidlig ut og bli længe borte, og ændelig lage det
så at også Marie hadde fri. Til to timer før damperens avrejse
var Ragni sat stævne på hans eget rum; der var længst tøj og billet.
På dagen og timen kom Marie og hun. Ragnis tøj var bragt
ombord tidlig om morgenen, og vogn bestilt og betalt for at møte
her. Intet såes i rummene som minte om avrejse; men hans
mottagelse vakte hennes frygt for at nu var noget i gjære. Før
hadde han været meget tilbakeholden — også fordi Marie var
med, nu omfavnet han Ragni med al den inderlighed han ejde,
og syntes ikke at kunne slippe. Hans smærte tok ingen hensyn;
ej heller søkte han omvejer, men med begge hennes hænder i
sine og øje til øje fortalte han i hast at nu var tøjet bragt om-
bord; om to timer gik dampskibet; — og her lå billetten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
