Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 PÅ GUDS VEJE
En dag hadde hun fåt brev fra Amerika, fra Nordland, fra
Berlin, det siste fra Karl; hun hadde åpnet dem alle, men ikke
læst noget; der var for meget at gjøre med at ordne huset for
vinteren. Sin søsters læste hun dog ut på eftermiddagen, og det
hadde gjort henne lej; søsteren hadde det ikke godt; Ragni tænkte
på at få henne ned til sig. De to-tre siste brev fra Karl hadde
været farvet av stærk hjæmve; han kjænte sig tungsindig, hun
længtes derfor ikke synderlig til hans nye brev. I denne tid læste
hun en amerikansk roman, en av Howells’ beste, et intrængende
sjælemaleri, som spænte; den tok hun først fat på, da hun ved
kvællstid satte sig i kontoret. Men noget i fortællingen minte om
Karl, så hun la boken væk og tok hans brev frem. Som vanligt
hele ark, ret interessante, men tonen så sjælesyk. Da hun kom
til siste ark, stod der skrevet over det med rødt blæk: „Læs
dette for Dem selv!“
Han skrev: ,Jeg har været i uvisshed — like fra jeg fik Deres
brev om „ondskapens kulde“ —, om jeg skulde sige Dem at jeg
straks forstod det. Jeg har længe kjænt hvad som sagdes om os.
For en rå bakvaskelse! Denne var det som nær hadde gjort mig
gal i sommer, da jeg fik høre det like før vor skilsmisse. Er det
ikke forfærdeligt? Der kunde umulig komme noget som var
istand til at ramme mig dypere, tænkte jeg; men nu er det
kommet: De har også fåt høre det — dette betyr naturligvis
Deres brev.
Jeg har betænkt mig i uker. Men for min egen skyll og for
Deres er det bedre vi taler om det! La ikke Kallem få vite det!
Jeg skammer mig så forfærdelig, jeg er så ulykkelig, ja, visste De
som jeg er ulykkelig! — men la os spare ham!
Derfor skriver jeg dette på et ark for sig selv; herefter vil jeg
altid gjøre det.
Også for en annen tings skyll, som nu kommer, kjære, kjære!
Fra første tid De var god mod mig, blev De mig uændelig kjær;
jeg trodde ikke at De eller nogen kunde bli mig kjærere. Men
nu er vi likesom smæltet sammen i denne skam og smærte, vi
to er ene om den, og nu, ved Gud, bare lever, lider og arbejder
jeg i tanken om Dem. De er i alt fra morgen til kvæll og i
nattens drømme.
Jeg ælsker Dem, ælsker Dem, ælsker Dem. Jeg skriver det og
gråter. Jeg ælsker Dem, ælsker Dem, ælsker Dem.
Kanske forfærder ordet Dem, forfærder Dem mer æn det
andre som har truet det frem. Men om De visste for en fryd
det gjør mig bare at få skrive det ned og vite at De læser det!
De er så god, og De vet at jeg har den grænseløseste ærbødig-
hed for Dem.......“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
