Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBE 73
kamp som idag stedes til en times avgjørelse! Magnus Barfot,
som er Eders far, er også min. Lendermannen Koll Sæbjørnson
var tilstede i Stavanger kirke da min mor for Guds åsyn betrodde
mig dette. Dengang var jeg 20 år. Den mægtige herre Sigurd
Jorsalfarer, vor bror, sat på Norges trone. Han var en uægte
søn som jeg selv, jeg hadde ret til at dele hans trone. Men Koll
Sæbjørnson og min mor beviste mig at dertil kunde en ukjænt
yngling ikke nå. Være i landet uten min ret følte jeg ikke kraft
til; da drog jeg på korstog; jeg vilde vinne magt og ære i frem-
mede land. Men Gud kastet mit skib og mit forsætt op mot
Skotlands strand og slog det i stykker. En kjæmper av så urene
grunner vilde han ikke ha. Vinket forstod jeg ikke, men tok
tjeneste der jeg var, og lot mismodig den ene dag følge den annen.
Da hørte jeg, at like ved siden skedde det som jeg var flygtet
for: på Orknøerne, det gamle norske len, sloss to halvbrødre
om magten; dit rejste jeg og tok dens parti som var svakest.
Sejer fik jeg; men den tanke: hvem har du sejret for? — skjøt
planer i min sjæl; kunde jeg ikke få landet, vilde jeg ha lenet,
og de to svake brødre kastet jeg til side. Da stængte Gud mig
ved en gruelig advarsel alle ærgjærrighedens vejer, rædd slap jeg
mine planer, selv mine pligter, tydde i hans fang og trodde at se
den krone der lyser for os alle i evighedens morgen. Jeg tok
korset. Jeg var korsfarer i otte år. Mangt et stort og højtideligt
øjeblik gav det mig på havet og i de blå land; men fred gav det
mig ikke. Ti et menneske kan ikke brænne sine tanker over som
en tråd, og Nørvasunds sol, så het den fallt, magtet ikke at tære
bort minnet om mit hjæm, min fødsel og de pligter jeg hadde flyet.
Ti dette var ordet: jeg hadde flyet dem, jeg hadde ikke løst dem.
Og hvad for lag var jeg kommet i? Munker som før slaget sang
og prækte om en salig død, men rømte, straks en østerlandsk
hvitkappe flaggret frem under palmen; riddere som foran kampen
omfavnet hinannen med broderkyss, bakefter dræpte hinannen i
strid om hærfanget! Tjente jeg dog ikke min Gud bedre, spurte
jeg, ved at vænde hjæm og tålmodig bære de mindre pligter som
vænter? Men to ganger hadde jeg tat fejl, den tredje gang vilde
jeg ikke, derfor lot jeg min tanke modnes i otte år; — kan I for-
stå hvad tid det er for den der længes?
Tjostulv (tii ivar ingemundson). Denne mann har lidt meget, og der er
sanhed i hans tale.
Kongen. Visselig, han er vor bror!
Koll. Forhast Eder ikke!
Sigurd. Da jeg atter stod i Danmark, hørte jeg, at de to som
nærmest var skyll i at jeg var kommet, begge var gåt i kloster.
Men jeg hørte også at Sigurd Jorsalfarer var død, hans søn Magnus
Bjørnson; Sgmlçde værker. IV. Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
