Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIA STÜART I SKOTLAND 183
OTTENDE MØTE
Dronningen. Darnley. (Dronningen er fæstklædd og stanser midt på gulvet foran
ham. Musikken ophører.)
Darnley (På sin løjbænk). Er du der? Skjøn, harmonisk som mu-
sikken hvorav du bares hit, fæstlig klædd som følelser til et
stævnemøte, velgjørende, når du er nær, men givende kjærlig-
hedens angst, når du går. Kom dog hit til mig; — nej stå, mens
jeg betragter dig! –– Nej kom! (Hun sætter sig på en lav stol ved hans side, han
griper hennes hånd og kysser den ømt; han ser på henne.) Jeg drømte inat at jeg
toges op i megen sol. Jeg følte den vellyst jeg som barn følte,
når jeg drømte at jeg bares gjænnem luften. Det syntes mig
at jeg vågnet på et dejligt sted, men du var der ikke. Da bad jeg
du måtte komme efter, og du kom, du og min mor sammen, og
i ænnu mere lys. Hvad var det, tror du? Der var engler i vor
drøm, natten er dagens fortrolige, men den minnes bedre alle ting
æn dagen. — Igår læste William Salomons Højsang. Den suser
siden lik milde vinde om mit hode, førende vellugt fra Libanon.
William siger den er om kirken og dens brudgom. Nej, om kjær-
ligheden er den, den er kjærlighedens højsang; der er på jorden
ikke skrevet nogen annen. Sydens sol målte til, vingårdene i
Jødefolkets fantasi, Salomons herlighed i al sin østerlandske varme.
Jeg tænkte, mens han læste, bestandig på dig. Du, min veninne,
er skjøn som Thirza, liflig som en stor by, forfærdelig som de
der er under bannerne. Dine øjne er en dues mellem dine lok-
ker, der er honning og mælk under din tunge, din højde er et
palmetræ, dit væsen en tillukket have. Kjærligheden, siger han,
er stærk som døden. Mange vande kunne ikke slukke kjærlig-
heden, dens glød er gloende gløder, en hellig lue. Hvor du er
god, at du sitter så tro hos mig og taler så meget med mig.
Dronningen. Har du da ikke mærket at jeg ænnu ikke har sagt
et ord?
Darnley. Så må det være dine øjne og mine tanker i dem. —
Nu går du til bryllup.
Dronningen. Ja.
Darnley. Da må du tænke på mig og på min kjærlighed, og
for dens skyll tilgi mig — hvad jeg kan ha forbrutt imot dig.
Dronningen. Jeg har tilgit dig.
Darnley. Alt.....? Sig alt!
Dronningen. Alt — like til Rizzios mord!
Darnley. Å, Maria, at du nævnte dette navn. — Du har ikke
tilgit mig!
Dronningen. Jo, alt — siden jeg ret forstår dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
