Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 SIGURD JORSALFAR
Nej, jeg må leve
uten at leve,
gråte så såre
uten en tåre,
fly fra mig selv og ej komme avsted.
Utenfor ringen
glædes av ingen,
ingen til glæde —
sådan jeg vet det,
skal jeg gå livet med dødstrætte fjed,
jeg, som så syngende
stormet imot det,
kjænte foryngende
jubel i blodet,
den gang da kjærligheds herlighed kom;
sprang som på bærgene
frit mot det fjær’e, —
smålig som dværgene
nedsank det nære,
lyslang lå banen som bugtende flom!
Just som jeg så det,
vintergrått lå det,
sluktes og stængtes,
væltet og sænktes —
ingensinn’ løftes og lysner det mer.
Å, hvor jeg lider,
å, hvor det svider,
og jeg forkommer
midt i min sommer,
og jeg fortæres
av mine tanker,
intil jeg bæres
dit hvor de sanker
orm-ætte ler for det evige liv. (Knæier ned.)
Herre, forbarm dig, jeg kan ikke bede,
Herre, forbarm dig, du er jo tilstede,
Herre, forbarm dig, jeg har ikke syndet,
du har jo vidnet det, Herre, forkynn det!
(Gråter ved det følgende.)
Skammen mig brænner, men hævnen tillike,
hævn over ham som har kunnet mig svige,
hævn over ham! — Nej, jeg skal ikke bede,
bede om hævn, det er styggt, å, jeg ved det;
men — hvis jeg prøver at bede om annet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
