Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 REDAKTØREN
Redaktøren. Så skal vi vel hjælpe ham i seng?
Husholdersken. Ja. Men vet du også hvem du hjælper?
Redaktøren (for sig). Så vi er dus? (Højt.) Nej, men hvad kom-
mer det mig ved?
Husholdersken. Jo, for du har dræpt ham.
Redaktøren. Jeg? — Hun er gal.
Husholdersken. Han som ligger der, er Halvdan Rejn. Og det
var bladet om sig selv han læste. — Kom nu og ta i! (Hun går in i
sovekammerset med lampen. Man hører henne siden innenifra.) 1 a nU Og lØlt ham!
Du får tænke på det siden.
Redaktøren (bøjer sig for at ta i, rejser sig). Han er næppe død ænnu.
Husholdersken. Så må du just ta fat, og det straks!
REDAKTØREN (bøjer sig atter; men rejser sig ænnu en gang). La mig heller ta
fat ved hodet.
Husholdersken. Hvorfor?
Redaktøren. Fordi . . . om han kunde slå øjnene op —
Husholdersken. Så må han ikke se dig. (Kommer frem, men uten lampen.)
Gå du derin og ta i hodet! (Han går.) Hvad var det?
Redaktøren (innenifra). Jeg gled. Her er noget vått.
Husholdersken. Ja, det er blodstyrtning han har hat. — Ta
nU 1! (Han bæres in. En stund tom scene.)
REDAKTØREN (kommer in, tørrende sin panne. Han går frem, trædende på sit blad, tilbake
igjæn og gjør det samme, men lægger ikke mærke til noget). . . . fct Ondt tilfælde . . .
Man skriver ikke blad for døende folk ... Det er jo ikke min
skyll. — Blod på min hånd? Det er sant, ja! (Tørrer med lommetørklæet.)
Men nu kommer det på tørklæet? (Kaster dette.) Nej, det bærer jo
mit navn. (Tar det op igjæn.) Ingen kan sige at dette er min skyll.
(Sætter sig, rejser sig, tørrer pannen med lommetørklæet. Han lægger først mærke til det siden.)
Der kom da vel ikke blod på pannen? Jeg synes jeg kjænner
det! (Prøver med hånden, prøver igjæn.) Nej. (Sætter sig, rejser sig.) La mig gå her-
ifra.— (stanser.) At jeg også skulde komme her op! Just i kvæll skulde
jeg ikke få mit blad og gå ut! Dette er næsten mere æn et til-
fælde. — Ja, jeg ante jo ofte at det måtte komme. — La mig
nU gå! (I like linje med sovekammersdøren.) Mon han er død? Jeg tror jeg
hænter doktoren. — Nej, det gjorde visst jænten. — Og han har
næppe mange StUnder igjæn, jeg Så det. (Vænder, peker ut og kommer fremover.)
„Der går han som dræpte Halvdan Rejn! — Han måtte selv
hjælpe ham op av bloddammen!“ — Og så vil de se på mig som
på –– (Sætter sig.) –– Nej, la mig nU gå! (Gjør et par skridt, stanser forfærdet.) Ar-
tiklen imorgen! Den er jo ænnu værre! (River uret oP.) For sent!
Posterne.....! Jeg skulde ha git—! (stanser.) Jeg har intet som
det er værdt at gi. Imorgen er dette kjænt over hele byen; sam-
tidig læser man min nye artikel. Der vil rejse sig et folkeopløp,
man vil sætte efter mig som efter et rovdyr. — Hvad gjør jeg?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
