Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 KONGEN
Prinsessen. La være med dette! Det er en avskyelig uklarhed,
halvt anger og halvt hykleri. Det ene således filtret i det annet
at det ikke mere er til at løse op. Men De må tro vi andre
forstår at hellighed og det — jeg ikke vil nævne — passer ille
sammen! — La være med de kunster, siger jeg! Det irriterer mig.
Clara. Prinsesse, vær ikke ond. — Jeg har det ondt allikevel.
Prinsessen. Hvorfor i al værden så ture videre frem? — Er
der uklarhed i det, så ta mot belærelse! — De har jo ændog
Deres far imot Dem?
CLARA. Ja. (Kaster sig over en stol.)
Prinsessen. Han har gjæmt sig bort frå Dem. De vet ikke
hvor han er, hvorledes han har det — krøbling og syk som han
er. — Og De er samtidig ballklædd, med rose i hår — på vej til
kur på slottet! Gjænnem folkeopløp og foragt, over Deres syke
far, frem for at bli dronning? Hvilken rå letsindighed! Hvilken
formastelig sammenblanding av det De tror er kjærlighed, pligt,
offer, prøvelse — med troløs ærgjærrighed! — Kongen? De stoler
på kongen! — Kongen er skald. Han ælsker det usædvanlige,
opsigtvækkende. Motstanden pirrer ham. Just den driver ham
til at tro sin kjærlighed uændelig. ■— En uke efter giftermålet er
det slut. Hvis motstanden ikke var kommet, vilde det være slu
før. Jeg kjænner kongen bedre æn De; ti jeg kjænner hans tro-
løshed. Den er likesom hans kjærlighed — uændelig. — De er
bevæget? Ja, det svier at se solen i øjnene. Jeg kan tale med
derom. Jeg er alene kommet for at sige hvad jeg vet. — Nu jeg
har set Dem, kan jeg sige at jeg vet én ting mere, og den vil
jeg også sige. Hvis De virkelig tillater kongens rike natur at for-
ville sig in i noget som vil stanse hele hans bane — da vænder
det i tidens fylle så forfærdelig om mot Dem selv, at de dør av det.
Ti De har en natur, ser jeg, som troløshed, anger, foragt kan
dræpe. — De ser så bønlig på mig? — Nej, jeg kan ikke ta ett ord
tilbake! Men det jeg hadde besluttet, før jeg kom hit, kan jeg nu
sige: — for Deres fremtid skal jeg sørge. Jeg er ikke rik; men
så sant jeg står for Dem: De skal leve omsorgsløst til Deres død,
og mere æn det: i overflod. Ingen takk! Jeg gjør det for kongens
skyll og det folks jeg tilhører. — Det er min pligt. — De behøver
kun nu at rejse Dem og følge til min vogn. (Byr hånd.)
Clara (som er gledet ned av stolen). Var det så let — da var det længst
— længst skedd.
PRINSESSEN (vænder sig; kommer igjæn). Rejs Dem! (Rækker hånden til hjælp.)
Ælsker De kongen?
Clara. Ælsker ham? Jeg er et moderløst barn. Jeg levde en-
somt med en politisk forfulgt far; jeg delte fra tidlig hans idealer,
og jeg har ikke siden sluppet dem. — Disse idealer bydes mig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
