Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEN 455
Clara. Det er som i eventyret, det.
Kongen. Jeg er også eventyrets siste prins, skal jeg sige dig!
(De har sat sig; hun på hans knæ.) Og du er den lille piken som er ført av
gode ånder og kommer til det fortryllede slot og vækker ham.
Han hadde sovet trollsøvn i mange Herrens år!
Clara. I mange Herrens år!
Kongen. Egentlig er jeg ikke jeg, og du ikke du. Konge-
dømmet var trolldomsbelagt siden langt tilbake. I dyreham har
det gjort lidenskapens gjærninger om natten og sovet om dagen.
— Nu kommer den voksne folkebrud og løser ham ut.
Clara. Virkelig! — Du finner så meget på for at narre min
angst ifra mig. — Og det lykkes dig altid. — Men tilsist kan du
tro jeg er uten kraft og uten mot, fordi jeg har denne svakhed.
Kongen. Du har mere styrke æn jeg! Mere æn alle jeg har
kjænt!
Clara. Det er for meget. Men følte jeg ikke at jeg hadde
nogen, da — vær viss på det! — vilde jeg ikke prøve på at
følge dig!
Kongen. Jeg skal forklare hvordan du er! Nogen er så uhyre
åndigere, finere æn andre; deres hud er hundre ganger nænsom-
mere. Det er dette som ligner svakhed. Men just disse drar
kraft til sig av dypere lag med tusene fine rottråder. De står
ofte med frisk krone, når de andres tørker. De bøjer sig med
smidig styrke, når de andre knækker. — Sådan er du!
Clara. Du er overmåde sindrik, når det gjæller at forklare mig!
Kongen. Nej, hør nu! — Den tid jeg var slem mot dig, da var
din forskrækkelse hvær gang så uændelig at det likesom svimlet
for mine øjne og øren av millioner angstrop og skjælvende be-
vægelser. Det er sant! Jeg blev selv rædd. — Er det svakhed
at føle så stærkt at en annen mot sin vilje må in under
intrykket?
Clara. Nej.
Kongen. Og da jeg fant dig igjæn — den måte du hørte
på mig —
Clara. — skal vi nu ikke snakke om! (Kysser ham.)
Kongen. Hvado skal vi da finne på? Det er ænnu litt for tidlig
at ta avsted. — Å, jeg har det! Vi skal tale om det intryk du i
kvæll vil gjøre, når du stiger frem i de lyse saler på bak-
vaskelsens mørke grunn! — Var ikke det pent sagt? „Er det
henne?“ vil de tænke. Og så vil de få noget i øjnene, noget
som narrer dem til at tro der er perler og gull strødd over dit
hår og over din dragt, og over dit.....
Clara. Nej, nej, nej! (Lægger hånden over hans munn.) Nu skal jeg for-
tælle dig en liten historie!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
