Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - EN HANSKE - Fjærde handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HANSKE 125
det. Det var derfor! Det var mot alt slikt, mot begynnelsen og
fortsættelsen, mot ham og mot dig! Da forstod jeg din hellige
iver i denne sak — og din moralske forargelse, som du lot mor
høre og se på!
Fru Riis.o Svava!
Svava. Å, din hensynsfullhed, din høflighed mot mor, som jeg
også så ofte har beundret! Din spøk, dit gode humør, din
ele-gance — nu først vet jeg hvad det betydde! — Å! Nej, jeg kan
ikke mere tro på nogen ting! Det er forfærdeligt, forfærdeligt!
Fru Riis. Men, Svava!
Svava. Hele livet er blet urent for mig! Det beste, det kjæreste
er jo blet sort. Jeg føler det derfor også siden igår som om jeg
var kastet ut. Og det er jeg jo også — fra alt det jeg holdt av
og satte højt, uten at jeg selv har den ringeste skyll i det. — Og
allikevel er det ikke smærte, det jeg føler mest av; nej, det er
ydmygelse, det er skam. Alt jeg har gåt og sagt, er jo nu blet
til store ord — og det jeg har gjort i min egen sak, også til store
ord ... og det uten at det er min skyll! For det er din skyll! —
Jeg trodde jeg visste noget om livet før også. Nej; jeg skulde
nok få vite mere! Det er vel forat jeg skal bøje mig så vidt at
jeg tilsist passer i det. Nu først er det mig klart hvad du gik
her og lærte mig — og tok mor og Gud til vidne på! Men det
skal ikke nytte! — Jeg siger det er meget at en kan holde ut hvad
jeg har tænkt igår, inat, idag. Men så er det én ogang for alle
ganger; ti siden kan aldrig noget mere overraske! — Å, at en mann
har hjærte til at la sit barn opleve slikt!
Fru Riis. Se på din far!
Svava. Ja — synes du det er svært hvad jeg siger dig — så
husk hvad jeg før har sagt dig! Ikke længer siden æn her igår
formiddag. Da har du mål for hvor jeg har trodd på dig, far ...
og derav også for hvad jeg nu kjænner her! — Å —!
Riis. Svava!
Svava. Du har ruineret hjæmmet for mig! Næsten annen hvær
stund i det er blet fordærvet. Og jeg kan ikke tænke mig det i
en fremtid heller.
Riis og fru Riis. Men, Svava!?
Svava. Nej, jeg kan ikke! Tryggheden er borte. Og da er det
ikke mere noget hjæm. Så er det bare at bo tilleje, da. Siden
igår bor jeg tilleje.
Riis. Si ikke det! Mit barn!
Svava. Ja, jeg er dit barn. Bare du siger det som nu, kjænner
jeg det dypt. Alt det vi har levd sammen, vi to! Alt det
morsomme på vore rejser; alt det vi har læst sammen, spilt sammen
Bjørnson: Samlede værker. V. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
