Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Første handling - Fjærde møte - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED
Karen. Å, Malla har slik rejselyst!
Malla. Ja, jeg har! — Hvad søker du?
Birgit. Min kåpe. Der, ja!—Jeg trodde I ænnu var i
utlandet. Og nu er jeg midt oppi det med dere! — Nej, takk, jeg skal
ikke ha den på. Det er jo så varmt nu igjæn.
Karen. Så kan den ligge her til i eftermiddag. Eller jeg skal
sende den.
Birgit. Takk, gjør det! (Den lægges atter hen.) Farvel så længe!
I\AREN (følger ut, kommer tilbake og går foran spejlet).
Malla On igjæn). Jeg har travelt; men jeg må sige at make til
besøk har vi ikke hat, siden vi kom her!
Karen. Deri er jeg da ændelig enig med dig.
Malla (nærmere). Vi skal bli enige i det annet også!
Karen. Malla, Malla!
Malla. Ja, noget må vi forsøke! (Det ringer på ponkiokken.) Dette kan
ikke gå! (Mot døren.)
Karen. Der er han!
Malla. Hvem han?
Karen. Henning. Kjænner du ikke hans ringing? (Maiia ut.)
FEMTE MØTE
Henning. God morgen, frue!
Karen. God morgen! Jeg beklager at jeg igår ikke kunde sitte.
Henning. Det gjorde ingenting. Jeg hadde annet for. — Hvad
var det dog for en vakker dame jeg møtte ved døren?
Karen. Ikke sant?
Henning. Så intelligent vakker. Og i et snit—! Hun var ikke
herfra, hun?
Karen. Nej, hun kommer helt fra Odessa, og der går det på
Fransk næsten altsammen, eller på Engelsk. Hun er gift med
den rike Rømer, kornhandleren.
Henning. Å, den gamle, slappe fyren — —! jeg så ham
engang i Triest. Da bodde de der. Folk sa han hadde en ung kone.
Hun levde svært flot, sa de.
Karen. Noget måtte hun vel „more sig med“, hun også.
Henning (bukker). Det glæder mig!
Karen. Ja, jeg visste det vilde glæde Dem. Derfor sa jeg det.
Henning. Jeg er så taknemlig! Menneskene må more sig, frue.
Enhvær har ret til at more Sig, (Staffeliet sættes tilrette; en kasse åpnes, pensler
søkes, paletten tas i hånd, farverne sættes pa. Karen intar stilling, idet hun støtter sig til bordet.)
Karen. Jeg hører De har moret Dem så igåraftes?
Henning. Jeg?
Karen. I teatret med to unge piker?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
