Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED - Anden handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAFI OG KJÆRLIGHED 169
Tygesen. Det hele følger av slægtens åndeliggjørelse. Jo længer
den skrider frem, jo uhyggeligere bare ånd blir den. — Hvis ikke
opfinnelserne også skrider frem og gjør menneskene uavhængige
av hværandre. Ved f. e. at la dem nære sig direkte av solen!
Det er jo solen som nærer os nu også! Gjænnem jord og græs
og korn og ku og gryte ... Kan det ikke ske uten dem? Rem
direkte? Kan vi ikke tænke os det? At vi derved spares for det
som nu gjør os så opslitende avhængige av hværandre? Bare
møte hværandre i ånd. Eller næsten bare i ånd?
Turman. Næsten, ja. —Ja, bli nu bare ikke furten for det!
Du kommer ingen vej med de byks du gjør, mener jeg. Bare
fantasi, far. Du må få hjælp. Det er saken!
Tygesen. Hjælp? Jeg? Ingen kan hjælpe mig. Ingen vil heller.
Turman. Nå — nå! Si ikke det. —Ja, naturligvis kommer det
an på hvad hjælp du mener.
Tygesen. Ja, du ler, du!
Turman. Du visste nok ikke alt du hadde, du, før du savnet det!
Tygesen. Jeg vil sige dig én gang for alle: jeg tåler ikke din
spot. Jeg er nætop idag ikke oplagt til at tåle den. — Ellers er
jeg et menneske; jeg tilstår det. Du vet ikke engang hvad det er.
Turman. Så de har det så vondt, de som er mennesker,
Tygesen?
Tygesen. Turman, kan du ikke forstå, kan du ikke fornemme,
kan du ikke ...
Turman. Hvad går der av dig?
Tygesen. Gud, han spør? Har du da ikke mærket, har du
ikke smakt, lugtet, lyttet ut for længe siden, at det er med den
største overvinnelse at jeg tåler dig hos mig.
Turman. Nej.
Tygesen. Nej, naturligvis! — Kan du da ikke ad rent logisk
vej finne ut, du som altid taler om logikken .. . kan du ikke
regne dig til, at jeg i min ensomhed her længst må ha opdaget
hvorledes alt dette er kommet?
Turman. Nej.
Tygesen. At dette ikke vilde være hændt uten dig? At det er
din skyll?
Turman. Min —?
Tygesen. Ja, din! — Så længe ærtet du mig med disse dine
fordømte store rum, fulle av bøker og papirer som ingen rørte!
Så ofte dræpte du mig ner med din kolossale hukommelse, og
gik og sa: de som er gift, taper hukommelsen også ...
Turman. Ja, men det er sant!
Tygesen. Der kommer han pinedød med det igjæn!
Turman. Du er blet så svær til at banne, Tygesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
