Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Første handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 233
Markmusen. Det flaut som klåre bækken, gut! Jagu det gjor’e
det.
Otto Herre. Men, men la de sig ikke på maven? Søbte i
sig? Øste op i sin hule hånd? Styrtet ut med kopper og bøtter?
Markmusen. Det flaut ut over bejna te præsten. „Så skal det
være!“ sa’n!
Otto Herre. Bratt er mægtig. Men der gis dog grænser!
Sælsomme tildragelser! Likesom jordrystelser! Er — er Bratt
Vorherre hernere nu?
Markmusen. Å, Vorherre har nok aldrig hat den magta i
Helvete som præsten har.
Otto Herre. Han var ikke med i likfølget? Ellers vilde jeg ha
hilst på ham. Vi er artiumskammerater.
Markmusen. Nej, han sitter på kantoret nå, han.
Otto Herre. På kontoret—? Han er jo dog ikke præst mere?
Markmusen. Nej, strejkekantoret. Det er han som har fåt istand
hejle strejken, og han tar in pænga.
ELSE (kallt „Skinnfællen“ kommer. Brunrød og yppig).
Markmusen. Der har vi „Skinnfellen“.
Otto Herre. Godmorgen, du varme kaffe! Det dufter av dig
til mine sanser. Hvad søker du her?
Else a bergensk dialekt). Å skjeller det deg, magen.....? Så du e
kommen laus att nå?
Otto Herre. Jeg møtte likfølget, men saa ikke dit brusende
hår. Hele Helvede fulgte, men ikke du, dets genius? Du var i
morgenforretninger? He?
Skinnfællen. Gå fra meg, magesækken! — Åfor va’ ikkje d u
me ho Maren og barna hennes? Ho va snill med deg. Det va
ho ikkje med meg.
Otto Herre. God var Maren. Hvorfor jeg ikke fulgte henne?
Det vil jeg sige — sige det frit ut: — hadde jeg gåt med, så hadde
jeg talt! Så hadde jeg deroppe i likhuset slukket sol, måne og
stjærner for dem alle, dem som fulgte. Jeg hadde sagt: Ikke hun
som ligger her, den stræbsomme, skikkelige Maren, ikke hun har
dræpt sine barn. Ikke hun har lagt syndig hånd på sig selv. Nej,
de deroppe har dræpt henne. Menneskeæterne i storbyen har ætt
henne, både henne og barnene? Strejken gik henne til hodet, hun
blev vanvittig av strejken, hennes nervøse sjæl hadde den
sam-vittighetsfullhed som hennes mordere savnet. Hun turde under de
vilkår ikke ta livet på sig. Hun turde ikke forsvare at sulte og
fornedre sine to piker. Hun syntes livet var et rovdyr, hun vilde
frælse dem ænnu mens de ... (overvældes.)
Skinnfællen. Jagu er det mangen gang lissom så opbyggelig å
høre på deg. Du sejer det nå slik atte.......
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
