Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Fjærde handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 OVER ÆVNE
jeg kan ikke. Men således er det mig kjært, således tjener jeg
ham in igjæn.
Halden. Om han levde, vilde han sige: „Sørg ikke over mig,
men over —“
Rakel (avbrytende). Det vilde han! Sådan var han! Takk for de
ord! Han døde som han levde — for andre! Men jeg kan ikke
ta disse andre med. Skjønt de han døde for, nu er ulykkeligere
æn nogensinne, jeg kan ikke ta dem med, jeg rummer ikke mere
æn ham. — Å, den mann som forkdte ham til dette! — Det står
skrevet, at den som forarger en av de små, ham var det bedre
der hængtes en møllesten om hans hals, og han sænktes i havets
dyp. Men den som villfører en manns højeste dådstrang — hvad
skal der gjøres med ham?
Halden. De har vei begge tænkt at gjøre noget godt, at frælse
nogen ved det.
Rakel (avbrytende). At nogen skal frælses således? Først gjøres så
onde at de ønsker andres undergang? Ja, hvad skal de så frælses
ifra? Eller når det onde skal kvæles derved at ænnu mere ondt
såes, hvor skal så det gode gro?
Halden. Sæt at det som er skedd, vækker samvittighederne ?
Rakel. Det sa jo også han —? Var det ikke nætop hans
ord —? Vække samvittighederne?! Efter så mange tusen års
familie og religion kan vi ikke vække samvittighederne uten ved
.....? I tause, høje vidner, som hører uten at svare, og ser
uten at gjænspejle, hvorfor viser I mig opad? Her er jo intet
opad fra al denne elendighed. Bare et uændeligt rundtom, som
jeg forgår i!
Halden. Opad vil sige fremad.
Rakel. Men her er jo intet fremad! Vi er jo atter i barbariet!
Atter er al tro på lykke og fremtid slukket. Gå rundt og spør!
Det værste ved slik vanvittig eksplosjon av ondt er jo ikke de
døde og sørgende; det er at alt motet skræmmes ut av værden.
Barmhjærtigheden har flydd sin vej, alle roper på hævn.
Retfær-digheden, godheden, tilgivelsen, alle lysenglerne vore, de har flydd
sin vej. Stykker av lemlæstede lik løper om i luften, og op av
jorden vokser militær. De andre dukker sig. —Jeg kan ikke lægge
bind på en syk uten at huske ... Jeg kan ikke høre nogen klage
uten at få ondt. Og så vet jeg det jo nu, at hvad jeg så gjør,
det hjælper ikke. Det hjælper ikke.
Halden. Nej, intet hjælper! Det var det som martret ham.
Rakel. Og så kaster han sin marter ut over os? Gjør os alle
motløse? Kan menneskene gis dypere sår? Hvad er døden mot
at leve uten mot på at leve? Når jeg ser den eneste av dem
som blev reddet, når jeg ser ham lam og taus trilles om her,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
