Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - OVER ÆVNE. Annet stykke - Fjærde handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVER ÆVNE 285
han som ejde uændeligt mot, og når jeg ser arbejderne gå efter
ham og tigge om nåde, de som før trodde de kunde knuse ham
–––-! Mens her er full sol over os og forår. Like siden hin
forfærdelige kvæll — bare godvejr, nat og dag, det mest
uavladelige jeg kan minnes. — Er det ikke som naturen vil sige til os:
Skam, skam! I kaster blod på bladene mine og dødsskrik op
i sangen min. I formørker luften for mig med gruelige klager.
Det siger den os! Min vår smusser I til. Eders sygdomme,
eders onde tanker lister om i skogene og på grønsværet.
Allevegne stinker elendigheden efter dere som råtne vande. Det siger
den os. — Eders griskhed, eders misunnelse er et søsterpar som
har slåss fra fødselen av — så taler den. Bare mine højeste
bærg, bare mine øde sandsletter, mine isørkener har ikke set
dem; ellers på hvær plet av jord ligger blod igjæn efter dem og
rå skrik. Midt i den evige glans har menneskene tænkt ut
helvede og holder det fyllt. Utskuddet og forbannelsen har de blant
sig, de som skulde være fullændelsen. — At jeg dog engang kan
skrike det ut! Jeg har hittil bare hørt og hjulpet og tidd og flyg^
tet. — Det visste jeg at herute fik sorgen mæle.
Halden. Hvor stor må den ikke være for at gjøre Dem så
uretfærdig.
Rakel. Og ænda letter det! Det er næsten som at få gråte.—
Men De har ret; sorgen er egoist. De andre er ikke til, eller de
er i vejen. Jeg misbruker Deres godhed.
Halden. Si ikke sådant!
Rakel. Men der var noget i Deres få ord som, som —! Jeg
hader disse regnestykker i det store. De springer over det
menneskelige, skjønt der alene er frælse i det. Jeg har rædsel for
det umenneskelige. — Er det ikke også forfærdeligt? Elias har lidt
med mig alt hvad en holder ut at lide, ved miraklets
umenneske-lighed. Og så stuper han op i teoriernes .....! Nu aner jeg
hvordan det er gåt til! Det er ikke nok at sige at nogen har
misbrukt hans længsel efter at offre sig. Det forklarer ænda ikke
at han valgte dette! Nej, her er kommet noget til. De har fåt
tak i hans dyrkelse av alt som var i overnaturlig størrelse! Han
var som far; de hadde et barnligt sværmen for det. Hvad ellers
lediggjængerne lyster efter, det var hos ham religion. Han så ikke
frælsen i at gi fred og lys til millionernes arbejde. Han så den
bare i de store karakterer, i de vældige viljer, i de uhyre
hændelser. Derfor gav han bort sin betydelige formue på én gang
— og døde Samsons død! Gjorde det i dyp taushed, usynlig.
Således syntes det ham størst! —Ja, de har besat hans fantasi med
det som var større æn det største! Og har derved fåt den op i
Bjørnson: Samlede Værker. V. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
